Gå til hovedindhold

​​​

Østervang

Østervang 87
3400 Hillerød 

Telefon: 2989 1919




Østervang er et bofællesskab med plads til hhv. 6 borgere under §107 og 6 individuelle lejligheder under §85/104. Målgruppen er voksne fra 18 år, med komplekse psykiatriske udfordringer, der har massivt behov for støtte og vejledning i hverdagen. 

Beboerne skal gerne være i stand til deltage i uddannelse eller arbejde, eller være under et afklaringsforløb. 


Billedet viser borger og pædagog der sidder i en sofa

Hverdagen

Hverdagen i Østervang følger en forudsigelig og kontinuerlig dagsrytme, med individuel tilrettelagt støtte og samvær.

Selvom man bor i sin egen lejlighed, kan man opleve værdien af at være en del af et fællesskab. Vi har mange faste årlige traditioner, her kan vi bl.a. nævne påskefrokost, sommerfest, julefrokost m.v.. Beboerne har mulighed for medindflydelse i forhold til hverdagens gang og idéer til aktiviteter. Der afholdes løbende beboermøde, hvor det forventes at beboerne deltager.

Vi har fokus på sund og varieret økologisk kost, hvor der laves mad sammen med medarbejderne. Alle beboerne har en ugentlig individuelt tilrettelagt hjemmedag med 1:1.

Vi har et mål om at støtte beboerne, så de bedst muligt kan varetage deres arbejde, uddannelse- eller afklaringsforløb.

Vi har en ambition om at bofællesskabet Østervang skal føles som et hjem. Et hjem hvor ens egen lejlighed danner rammer om en tryg base.​


Medarbejdere

Vi stræber efter at skabe udviklingsstøttende og trygge rammer, som giver forudsætninger for større selvstændighed. Vi arbejder ud fra ligeværdige relationer, og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Ved nyansættelser er beboerne repræsenteret i ansættelsessamtalerne.

Den daglige medarbejdergruppe består af:

  • Afdelingsleder

  • Socialpædagoger

  • Socialrådgiver

  • Fysioterapeut

  • Faste tilknyttede vikarer

  • Husassistent og pedel

Der er personale i tidsrummet 9-21.30, og mulighed for telefonisk kontakt til personalet udenfor denne tidsramme ved behov. Alle bliver tilknyttet en primær kontaktperson, men vil i det daglige omgås hele personalegruppen. 


Faciliteter

Lejlighederne i bofællesskabet (§107) har egen indgang og består af et stort privat værelse, samt en entre, køkken og bad, som man deler med sin nabo. Der er mulighed for at indrette sit værelse som man ønsker. De fælles kvadratmeter indrettes i samarbejde med naboen.

Lejlighederne (§85/104) er beliggende i gåafstand fra bofællesskabet. De er som udgangspunkt 40 kvm og opefter med eget bad og køkken.

I bofællesskabet er der en stor fælles stue og køkken, der hver dag bliver brugt til samvær og fælles aktiviteter. Dertil er der et træningsrum med mulighed for træning med fysioterapeut. I den store have findes der bordebænkesæt, grill, bålplads, overdækket bordtennisbord, loungemøbler m.v. 



Fællesstuen


Billedet viser beboerkøkken
Beboerkøkken


Billedet viser beboer entre
Beboer entre


Billede viser borger og pædagog spiller bordtennis

Udtalelser fra beboere

"Man bliver støttet i det, man gerne vil."

"Jeg kan godt lide at bo her. Sådan har jeg altid haft det. Det er mit hjem."

"God og overskuelig bo-træning."

"Det at bo her, betyder at man har mere tid til sig selv. Fordi man er mange om de praktiske opgaver – og også flere penge."

"Det er mit hjem og der jeg kan slappe af."

"Stabil og tryg stemning. Man får lov til at være den man er."

"Man har frihed til at gøre hvad man har lyst til."

"De ansatte skal ikke bare have tiden til at gå. Vi vil gerne hinanden. I er ikke ligeglade.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden