Bofællesskabet Skovhuset


De fysiske rammer
Skovhuset ligger i Nødebo, Kildeportvej 20 og er en del af Nødebogård. 
I Skovhuset kan der bo 4 unge og udover de unges værelser er der i Skovhuset en fælles stue og et fælles spisekøkken. Herudover er der en entre, et toilet og et toilet med brusebad. Endvidere et fyrrum med vaskemaskine etc.. De unge har nøgle til egen dør og til yderdør.

Målgruppen
Det drejer sig om unge mellem 16 og 25 år, som samtidig er indskrevet i Nødebogårds STU

Åbningstider
Skovhuset er åbent hver dag hele året rundt.
 
Personalenormering
Der er en medarbejder fra 7.30 til 22.00 og fra man. til tors. er der to medarbejdere fra 14 – 19. Lørdage og søndage er der en medarbejder fra 10 – 20.
 
Formålet
De primære formål med Bofællesskabet i Skovhuset er boafklaring og botræning.
 
De unge gives mulighed for træning i at bo i et fællesskab baseret på et ungdoms- og voksenliv med få og andre unge – i nogenlunde samme alder. Der er således også mulighed for udvikling af færdigheder og viden med henblik på et selvstændigt og det gode liv.
 
I samarbejde med den unge vil der blive fokuseret på og udformet realistiske mål.
 
Dagligdagen
Hver dag skabes en forudsigelig rytme med faste måltider og stunder med traditioner. På skift bliver de unge engageret i indkøb, husholdningsregnskab, madlavning, rengøring etc. Der bliver også fokuseret på forskellen mellem hverdage og weekends blandt andet hvad angår soverytmer og aktiviteter. Deltagelse i særlige ture, begivenheder og oplevelser er også en del af livet i Skovhuset.


Redaktør