En rehabiliterende ramme for hverdagslivet
Orions opgave er at samarbejde med beboere og dagbrugere om at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig. I vores forståelse er hverdagsliv og rehabilitering to sider af samme sag: Et tilfredsstillende og inspirerende hverdagsliv kan i sig selv have en rehabiliterende effekt og kan samtidig være med til at muliggøre et mere målrettet samarbejde mellem den enkelte beboer eller dagbruger og medarbejdere om at opstille og nå individuelle udviklingsmål. At hjælpe til med at skabe muligheder for beboere og dagbrugeres gode hverdagsliv, er helt centralt for et bo- og rehabiliteringstilbud som Orion.
At skabe en rehabiliterende ramme for beboere og dagbrugeres hverdagsliv, er et grundlæggende element i den psykosociale rehabiliteringsindsats i et bo- og rehabiliteringstilbud som Orion.
I Orion søger vi at sikre den bedst mulige rehabiliterende ramme for beboere og dagbrugeres hverdagsliv gennem 3 fokusområder:
- Livsinspiration
- Fællesskaber
- En hverdag der fungerer
Tilstedeværelsen af disse tre elementer ser vi som en grundlæggende forudsætning for, at man som menneske kan have en god og tilfredsstillende hverdag med muligheder for udvikling. De tre elementer er således ikke bare af betydning for de mennesker, der benytter sig af Orions tilbud, men for alle mennesker - uafhængigt af om de er udfordret af alvorlig sindslidelse eller ej.
Borgere, der visiteres til Orion, vil næsten altid have behov for en vedholdende og langvarig indsats for at opbygge den tillid, der skal til for at samarbejdet kan komme til at fungere og give mulighed for ønsket udvikling. Herudover er det Orions opgave at tilbyde alle beboere og dagbrugere hjælp og støtte til at:
- skabe og vedligeholde et meningsfuldt hverdagsliv med aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet.
- vedligeholde og genoptage kontakt til netværk og udvikle kompetencer til at indgå konstruktivt i relationer og fællesskaber og samtidig passe på sig selv
- kunne indgå i aftalt behandling, somatisk, psykiatrisk og/eller i forhold til rusmiddelforbrug
- tage del i samfundslivet og bruge dets tilbud, herunder at dyrke interesser
- styrke eller henvinde troen på selv at kunne lægge kursen for livet fremover, både i og udenfor
Organisering af rehabiliteringsindsatsen
De to Orion-teams er kernen i det individuelle rehabiliteringsarbejde i Orion. Alle beboere og dagbrugere i Orion har deres eget Orion-team.
Orion-teams støtter op om alle de indsatsområder, som beboeren har lyst til og behov for. Dette for at understøtte muligheden for udvikling og et godt hverdagsliv.
Når en ny beboer flytter til Orion, indgår beboeren i et af de tre Orion-teams. Teamet består af et hold af medarbejdere, som støtter op om og tager imod den nye beboer, indtil beboeren selv har lært huset og medarbejderne at kende.
Individuel plan
Alle beboere i Orion har en individuel plan. Den individuelle plan udarbejdes i samarbejde mellem beboeren og Orion-teamet. Formålet med den individuelle plan er at sikre, at beboerens ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats.
Den individuelle plan udspringer af de mål, som er beskrevet i den kommunale § 141 handleplan, som er udfærdiget af handlekommunen.