- Jeg synes, at Rønnegård har ramt plet med den her uddannelse. I det daglige arbejde betyder det alverden at få et fælles fagligt sprog, lyder det fra Lars Funder, der er socialpædagog på Rønnegård. Han tilføjer:
- Vi kan bruge det fælles sprog til at have en mere præcis kommunikation kollegerne imellem. Det betyder også noget i samarbejdet med myndigheder og andre professioner, som psykiatri eller sagsbehandlere, hvor vi præcist kan dokumentere, hvilke udfordringer vi møder. Derved får beboerne i højere grad den støtte, de har behov for.
Fra generalist til specialist
Tirsdag den 14. december markerede Rønnegård, at de to første hold nu har afsluttet det fælles kompetenceudviklingsforløb. 17 medarbejdere har gennemført forløbet, hvor uddannet personale deltager på diplomniveau, og ikke-uddannet personale på kursusniveau. Pensum er det samme, og alle skal skrive en større opgave. Forskellen på diplom og kursusniveau består i, om medarbejderne afslutter forløbet med en eksamen eller med en fremlæggelse.
Kompetenceudviklingsforløbet har til formål, at:
- skabe fælles sprog og fælles faglig forståelse og tilgang, som står på skuldrene af dels Rønnegårds vision og værdigrundlag, dels allerede eksisterende gode praksisser
- udvikle fagligheden og dermed en yderligere professionalisering af den pædagogiske indsats på Rønnegård. Det vil sige en målbevidst praksis, der er rettet mod at gå fra generalist til specialist og med en høj grad af organisatorisk faglig forståelse og sammenhæng til arbejdet med den enkelte borger
- understøtte sammenhæng og rød tråd i forhold til kultur og ejerskab på Rønnegård
Uddannelsesforløbet er udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon og løber over fire måneder, hvor medarbejderne bruger en dag om ugen. Af praktiske grunde foregår undervisningen på Rønnegård.
Fire pressede måneder
For nogle af deltagerne har det været en stor mundfuld at skulle læse mange siders faglitteratur og arbejde med såkaldte mellemrumsopgaver, som har skullet laves i de tre uger, der er mellem undervisningsdagene. Den afsluttende skriftlige opgave, som foregår i grupper, har også krævet kræfter.
- Selve forløbet har jeg været enormt glad for. Men det er hårdt at presse ind i hverdagen. Der er nogle måneder, hvor man konstant har dårlig samvittighed over ikke at læse nok i bøgerne eller ikke kunne få tiden til at slå til, siger socialpædagog Kirsten Simone Thuesen.
En anden af deltagerne fremhæver gruppearbejdet, som en stor styrke i forløbet.
- Jeg har været rigtig glad for gruppearbejdet. Sparring og snakke med kolleger fra andre huse. Vi skrev eksamensopgave om en beboer, som bliver ved med at smide sit tøj væk. Det var rigtig spændende at få forskellige forslag til tilgang og diskutere dilemmaerne, siger Jan Petersen, der til dagligt er tilknyttet en beboer i en særforanstaltning.
For Lars Funder har undervisning i, hvordan hjernen fungerer også været et spændende og brugbart emne.
- Det har givet os en god grundviden om, hvordan vi mennesker fungerer, hvordan hjernen fungerer, og hvad der sker i os, når vi står med udfordringer. Dem møder vi alle sammen, men mennesker med udviklingshæmning møder dem endnu kraftigere. Det synes jeg har været rigtig spændende at lære mere om og meget relevant.
Nye hold med kolleger fra Lyngdal
Afdelingsleder Mette Sommer har været med til at tilrettelægge uddannelsesforløbet og er glad for at høre, hvad medarbejderne har fået ud af at være med.
- Jeg er meget tilfreds med, at deltagerne har fået så meget ud af uddannelsen. De bruger meget tid på det, forløbet koster penge, og det koster også noget at få vagtplanen til at hænge sammen, når man piller så mange medarbejdere ud på en gang. Så det er vigtigt, at det er det værd.
Til februar starter to nye hold undervisning, og her får deltagerne fra Rønnegård selskab af kolleger fra Lyngdal. Der er planer om af bygge nye boliger til Lyngdals beboere på Rønnegårds grund, og det giver derfor god mening med en fælles forståelse og tilgang.
På Rønnegård deltager 90 medarbejdere i alt i uddannelsesforløbet.