Hvordan bliver jeg frivillig?

Hvordan bliver jeg frivillig?

Som frivillig skal du have overskud, være tålmodig og rummelig og have respekt for dine medmennesker – også dem, der ikke lever livet som de fleste. Det er vigtigt at du hviler i dig selv og er omstillingsparat og imødekommende, da du ofte vil møde nye mennesker.

Vi sætter stor pris på, at du udviser initiativ og samarbejdslyst med de andre frivillige og fastansatte på herberget.

Du er empatisk og møder kvinderne omsorgsfuldt og i øjenhøjde – hvad enten de har brug for lidt mad, en kop kaffe eller en snak.

Du skal brænde for at gøre en forskel for udsatte kvinder og have lyst til at bidrage positivt til at skabe trygge og hjemlige rammer for kvinderne.

Som frivillig skal du være indstillet på at dagene på herberget er foranderlige. Nogle dage kan være meget stille, og på disse dage er der ofte mindre at lave for frivillige.

Kontakt os 

Er du interesseret i at være frivillig på herberget eller frivillig mentor, og minimum fyldt 24 år, så send en kort ansøgning. 

Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du indkaldt til en samtale. Herefter skal du følge en erfaren frivillig på tre oplæringsvagter.

Hvis du vil vide mere om at være frivillig hos Røde Kors Herberg for Kvinder, kan du kontakte os på mail: rodekorsherberg@regionh.dk 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!


Redaktør