Hvem kan bo her?

På herberget har vi 27 døgnpladser, og vi modtager hjemløse kvinder fra hele landet. Fælles for herbergets målgruppe er, at alle er kvinder, hjemløse og i krise på den ene eller anden måde.

Alle har forskellige livssituationer, og du vil derfor kunne møde kvinder, som har nogle andre problemstillinger end dig – det kan være misbrug, voldsproblematikker, psykiske udfordringer eller andet.

Vi tager kontakt til den kommune, som du sidst har haft folkeregister-adresse hos. Den kommune, hvor du senest har haft folkeregister-adresse hos vil være din betalings- og handlekommune under dit ophold på Røde Kors Herberg for Kvinder.

Kommunen bliver gjort opmærksom på, at du tager ophold hos Røde Kors Herberg for Kvinder.

Henvendelsen til din kommune vil ske inden for tre dage efter dit ophold og vi vil invitere sagsbehandleren til et møde på herberget.







Redaktør