JAC vestegnen Cup 2017

​Her kan du læse Bjarnes beretning om turen til Brøndy. Du kan se billeder fra dagen i billedgalleriet.

RØNNEGÅRDS SPYDSPIDSER I REGNDANS PÅ VESTEGNEN.

 

Onsdag den 6. september 2017 oprendte endelig dagen alle vi 21 spændte medarbejdere og personaler havde ventet på.

Vi skulle alle til JAC-VESTEGNEN CUP i Brøndby og opleve god fodbold. Hele ugen op til, havde vejrguderne ikke skortet på dommedagsmeldinger med hensyn til vejr livet. Derfor var vi forberedte regnslag, plastikposer, tæpper, klapstole og ekstra fodboldtrøjer.

 

I år var vores forventninger skruet en kende i vejret på grund af at vi for første gang skulle deltage og kæmpe imod JAC i Cheerleader konkurrencen.

Jo vi havde i den grad øvet igennem til den store guldmedalje hjemme i Rønnegårdens nye hal.

 

Vi mødte op i Brøndby i god tid sammen med Tyringevej og Joan med ledsager. Derved sikrede vi os gode pladser i teltet, inden de første dråber, begyndte at dale ned fra himlen under Brøndbys borgmester Kent Magelunds åbningstale.

 

Præcist kl. 10.15 blev de første fodboldkampe fløjtet i gang, hvilket fik Steen Charles til at rykke ud i regnen med klapstol for at kunne spotte kampene på nærmeste hold. Morten Andersen var ligeledes klar, og fik forhandlet en aftale i hus om at hvis han blev uden for banerne under kampene kunne han være første boldhenter bag målet. Ellers var hans standplads under det lille dommer-medalje telt. Under pauserne mellem kampene måtte Morten med lånt fodbold skyde et straffespark i det tomme mål til publikums hyldest... Undertegnede!

 

Ellers blev der i den grad hygget igennem i teltet med god stemning, kaffe, kage, frugt og sodavand.

En afstikker mellem bygerne til lidt småbold på en tilstødende bane var specielt Henrik Urhøj, Jørgen Peter og Jesper glad for.

 

I frokostpausen underholdt "Musik til Kaffen" (JAC VESTEGNENS HUSORKESTER) med egne og blandede hits fra Kim Larsen, Shu-bi-dua m.m.

Der blev gynget godt med og skrålet til musikken så teltet var ved at løfte sig.

 

Kl. 12.40 var det tid for RØNNEGÅRDS SPYDSPIDSERNES CHEEARLEADER HOLD at komme med vores bidrag. Hertil skal lige nævnes at egentlig skulle Anker have været med og startet op med sin Hula-Hop Ring til tonerne af "Børsmæglerkoret" af Shu-bi-dua.

Men da Anker var på ferie med sine forældre, måtte vi improvisere med lidt let regndans til dette korte nummer, inden gode Gamle Cliff Richard og The Piano Guys tordnede igennem med nummeret "(It`s Gonna Be) Okay".

Dette kaldte imidlertid i den grad regn frem fra de tunge skyer, men forhindrede ikke at vi alle gav den ekstra skrue til glæde for publikum. Selv Morten kom stormene til og placerede sig i forrest, men selvfølgelig med front mod tilskuerne der sad i teltet på flanken.

Sluttelig gav det et kæmpe bifald, men dog ikke nok til at slå et særdeles veloplagt Hjemmehold.

Men sølvmedaljerne var i hus, så alle var stjerne glade og tilfredse med indsatsen.

 

Så rullede spændende semifinale og finalekampe ind over de efterhånden regntunge og glatte baner.

Men selv den tiltagende regn, kunne ikke tappe energi eller viljen til at yde sit bedste ud af deltagerne.

 

I det hele taget så klappede alt på dagen, der kunne afsluttes på bedste vis med præmieoverrækkelse og autografskrivning af to Brøndby Superliga spillere, Kasper Fisker og Kevin Mensah samt træner Alexander Zorniger.

 

Nu er Super Liga spillere i vore dage jo ikke meget mere end et par store knægte, i modsætning til tidligere tiders elite spillere af gode gammeldags knolde sparker typer som undertegnede!

 

Da vi tog hjem mod Rønnegården var alle i rasende godt humør, men også både trætte og mættede af oplevelser samt en flot medalje rigere.

 

Afslutningsvis vil det være på sin plads at takke Rita Slangerup mange gange fordi hun fra den ganske start har inviteret Rønnegårdens Spydspidser med til dette fantastiske fodbold stævne.

Kæmpe respekt herfra og et ønske om god vind (og vejr) fremover i de nye karriere udfordringer du

måtte møde.

 

Bjarne Jensen/Træner

 

Redaktør