Fra Tirsdagsskoven til genbrug

​I billedegalleriet kan du se billeder fra ture til Tirsdagsskoven og til genbrugspladsen.

​Fredagene på værkstedet er blevet en dag  med  tradition og forventninger.

Her mødes frem i hallen til Fredags Caféens morgenhygge, hvor duften af frisk kaffe, te og varme grovboller strømmer en i møde.

Når alle der ønsker det er klar, fyldes bussen og eller lastbilen for at sætte kurs imod enten Frederiksborg slotshave eller Tirsdagsskoven i Hillerød.

Sidstnævnte er et gammelt overdrev, hvor bønderne lod deres dyr græsse frit i tidernes morgen.

I dag er det sprunget i skov, og rummer højstammede løvtræer og lidt gran, grænsende op til en kolonihave forening og industriområde.

Skoven bliver i vore dage flittigt brugt af borgerne i Hillerød til hundeluftning. Og en asfalteret cykelsti transportere folk fra hjem til skole/arbejde.

 

Vi har selv fundet en rundtur på omkring 2 kilometer, hvor vi har rig lejlighed til at fornemme årets skiften, og indsamle svampe, kogler, eller nedfaldne grene og rødder til videre bearbejdning på værkstedet.

Efter gåturen og den friske luft, er næste stop Genbrugs pladsen, som for de fleste er dagens absolutte højdepunkt. Der gives her lejlighed for den enkelte til at finde og udvælge 2 ting til eget brug.

 

På dage hvor vejret enten er drilsk, tiden knap eller simpelthen bare som afveksling, vælges turen til Frederiksborg Slotshave.

 

På værkstedet vil der altid være tilbud til dem som måtte vælge at blive hjemme i form af at spille Wii, dyrke motion, arbejde med rawlplugs samt rengøring af Marsvinebur og fodring af samme.

 

Når klokken er blevet 1130 og alle er samlet i Hallen igen skydes weekenden i gang med en dejlig kop kaffe/te.

 

 

 

Redaktør