Rønnegårdens kunstnere udstiller i Frederiksværk

Fra 21. september til 19. oktober 2015 vil Frederiksværk Fysioterapi være prydet af billedkunst, udført af kunstnerne fra det beskyttede værksted på Rønnegården.

De udstillede værker er skabt i løbet af et lille års tids målbevidst arbejde med kunstneriske udtryksformer.​
Rønnegårds Kunstnerne består af en lille gruppe af voksne med funktionsnedsættelser, som udtrykker sig gennem kreativ, kunstnerisk udfoldelse på Rønnegårdens beskyttede værksted.



Her er ateliervirksomhed og der arrangeres salgsudstillinger både lokalt, såvel som rundt om i landet.

Ligeledes modtages bestillingsarbejder i form af skiltemaling og fabrikation af kravlenisser i masonit, kunstnerisk udsmykkede fuglehuse og foderbrædder, smykke produktion, samt større og mindre træskærerarbejder.



Der bliver støttet op omkring den enkelte person og udviklet netop den udtryksform, som passer bedst individuelt, for at skabe udvikling og større selvstændighed, selvtillid, initiativ, skaberglæde og kvalitetssans.​​



Herved synliggøres den enkelte kunstners kvaliteter, og det medvirker samtidig til at bane vejen for at funktionshæmmede borgere bliver accepteret som ligeværdige i samfundet både helt generelt men også i forhold til deres.



Udgangspunktet er at alle har kompetencer og ressourcer, og vi forsøger at facilitere den enkelte brugers udtryk gennem farver og former, således at værkerne er en repræsentation af deres forestillingsverden, og samtidig har en selvstændig æstetisk eller funktionel gyldighed.​




Redaktør