Hvordan foregår indflytningen?

Har du fået en plads hos os og skal flytte ind, kan personalet støtte dig ved indflytningen og i hverdagen under opholdet. 

Praktiske forhold ved indflytning

Når du har fået en plads hos os, kan du tale med personalet om, hvordan
indflytningen kan foregå.

Du får også tilknyttet en fast kontaktperson, som kan støtte dig ved indflytningen og i hverdagen under opholdet. 

Ved indflytning kommer du til en samtale, hvor du får udleveret en nøglechip, og får en rundvisning, hvor du kan se fællesarealerne. 
Du får også dit eget værelse, men deler køkken, badeværelse og opholdsstuer med andre beboere. 

Værelserne er møblerede med blandt andet seng eller køjeseng, klædeskab eller kommode, bord, stole, køleskab og en aflåselig boks til værdigenstande. 

Samarbejde med personalet

Så længe du bor hos os, må du være indstillet på at samarbejde med personalet. 
Sammen udarbejder I en plan med målsætninger for dit ophold. Personalet kan støtte og rådgive dig, så du kan opnå målene. 

Svendebjerggårds beliggenhed

Svendebjerggård ligger i Hvidovre i et roligt villakvarter. Der er kort afstand til offentlige transportmidler og forskellige indkøbsmuligheder. 

Svendebjerggård er beliggende i stor parklignende have, hvor der er legeplads og multibane til boldspil, en bålhytte til grill om sommeren og en overdækket terrasse. 


Redaktør