​​

Besøgshunden Silje på sit første besøg på Bredegaard

​Besøgshunden Silje bragte mange smil og grin med sig, da hun sammen med sin ejer Vibeke, besøgte Bredegaard for første gang onsdag d. 9. marts. 

Vent...
​​
Charlotte Høver, funktionsleder i dagtilbuddet fortæller:

Anne Krag, synskonsulent på Bredegaard, kom til mig med en idé. Hun havde læst i ÆldreSagens medlemsblad, at en dame fra Nivå tager rundt på plejehjem og sociale tilbud med sin lille hund, så beboerne kan kæle og klappe den. På et værkstedsmøde spurgte vi beboerne hvad de ville synes om at få besøg af en hund og det var der stor opbakning til. Efter mødet ringede jeg til damen, som hedder Vibeke, og inviterede hende til et møde med Anne og jeg. 

Vibeke er en rigtig sød dame og det samme er hendes hund, der er en blanding mellem en Chihuahua og en Yorkie. Silje er sort, ca. 40 cm. lang og 25 cm. høj og det vil sige at de fleste beboere kan have Silje på skødet, mens de kæler med hende. Vi aftalte, at Vibeke og Silje skulle komme den 9. marts kl. 13.00 og på den dag mødte der 14 beboere op. Alle fik lov til at klappe og kæle med Silje, hvilket fik smilet frem på læben hos alle. Vibeke og Silje kommer hver anden onsdag og næste gang den 23. marts kl. 13.00, hvor vi vil sidde i væveriet i sofaen.  

 Therese synes bare, hun var en heldig kartoffel, fordi hun fik mange hundemøssere af Silje.Ingelise er et stort smil, da hun hilser på Silje.
Tommi nåede lige inden han blev hentet af Flex at hilse på Silje, og han synes også hun var rigtig sød. Berit giver Silje en krammer. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor