Månedens medarbejderportræt – Kirsten Dons
Vi er rundt regnet 100 medarbejdere på Bredegaard. Vi har nok alle en klar opfattelse af hvad man laver i sit eget team – men hvad med alle de andre? Med Bredegaard Postens nyeste indslag – månedens medarbejderportræt – kan både kolleger, brugere og beboere lære hinanden lidt bedre at kende. Alle medvirkende bliver stillet de samme spørgsmål.

Navn: Kirsten Dons
Stilling: Assistent
Team: Administration
Hvad laver du i dit daglige arbejde? Personaleadministration, lønforhandling med faglige organisationer i samarbejde med forstander, brugerad-ministration (sørger for du får adgang til systemer), holder styr på sygemeldinger / tastning af fravær, arbejds-tidsregistreringer for Ejendomsservice, Køkken, Staben, Ledelse og Administration. Ekspederer i administra-tionens åbningstid fx udlevering af penge og kontokort, rengøring af kaffemaskine, posthåndtering og småt brandbart.
Hvornår er det bedst at spørge dig om råd og hjælp? Jeg foretrækker, at du sender mig en mail. Og ellers i administrationens åbningstid kl. 9-11 og kl. 14-15 på nær fredag, hvor der kun er åbent om formiddagen. Jeg har fri hver onsdag.
Har du en privat interesse du vil dele? Islandske heste. Jeg har haft heste siden 1999 og nu har jeg kun en hest tilbage; en ung lækker vallak, som hedder Oliver. Jeg strikker og det har jeg gjort hele mit liv. Jeg har tre børnebørn, som jeg er meget sammen med.
Tak for at du stillede op, Kirsten. Nu har vi fået et indblik i hvad din arbejdsdag går med.
Ingelise med den nye strikkemaskine
Der er flyttet en ny maskine ind på værkstedet – en strikkemaskine. På billedet kan du se Ingelise med strikkemaskinen.
Ingelise strikker halstørklæder i noget dejligt blødt garn. Hun er rigtig god til det og hun husker at holde pauser, så hun ikke bliver alt for træt i armen.
Til halstørklædet laver Dennis N. pompommer, som skal monteres i begge ender af halstørklædet. Der er flere brugere, der gerne vil prøve strikkemaskinen efter Ingelise.
Farvel til Corona-testudstyr
Det var lige før at flaget blev hejst, da Bredegaards Corona-kaptajn Ninasofie kunne pakke al testudstyr sammen og sende det retur.
Sundhedsstyrelsen har nemlig i midten af februar opdateret vejledningen om forebyggelse af smitte med co-ronavirus på botilbud, plejehjem og i hjemmeplejen.
I vejledningen henvises der nu i højere grad til generelle forholdsregler for luftvejsinfektioner end til specifik-ke forholdsregler ved Covid-19. Det betyder, at vi ikke længere skal teste beboere eller medarbejdere uden symptomer som led i en smitteforbyggende indsats.
Covid-19 findes stadigvæk men skal ikke håndteres anderledes end andre luftvejsinfektioner. Det er nu egen læge, der skal vurdere, hvorvidt der er behov for test ved mistanke om smitte med Covid-19.

Frikadeller på menuen
Samværs- og aktivitetstilbuddet (§ 104) holder maddag, hvor værkstedet (§ 103) holder madaften. Sidste gang der var maddag stod menuen på frikadeller, som blev spist med rugbrød, rødbeder og syltede agurker. På billederne kan du se Preben, som river løg med støtte fra Anne og Karin, som ælter farsen sammen med støtte fra Rikke. På det sidste billede kan du se, at Karin er godt tilfreds med frikadellerne og er et stort smil.



Bamse på plakaten i filmklubben
Lars M., Jacob O. og Jesper L. mødtes d. 31. januar i Bredegaards filmklub, hvor de så filmen om Flemming Bamse Jørgensen. På billedet kan du se de tre med kaffe, saftevand og kiks mens filmen er i gang. På det andet billede holder Jesper Lars i hånden. Næste gang i filmklubben skal de måske se en Far til Fire -film. Alle var enige om, at det var en rigtig dejlig eftermiddag.


Et andet sted på Bredegaard er der for nyligt også blevet set film; nemlig i reminiscensrummet, hvor Preben, Kristina og Erik så Frøken Nitouche.
Besøg af Søren Jensen fra Vejle
Bredegaards IT-café kunne i slutningen af januar byde Søren Jensen fra Vejle velkommen. Søren er født blind og har altid interesseret sig for IT og teknik. Han er uddannet IT-supporter og driver sit eget firma V.I. Data, hvor han tilbyder rådgivning, undervisning og teknisk support til synshandicappede i hele landet. Søren er kendt på Bredegaard og var inviteret til at gøre beboere og medarbejdere klogere på Playstation-spil, som er velegnede til synshandicappede.

Har du læst de seneste nyheder på hjemmesiden?
Har du læst
- Artiklen ”Arbejdet giver glæde og værdi på blindecenter, men arbejdet mangler” fra Frederiksborg Amtsavis?
- Om Jesper Skovs 50-års fødselsdag?
- Set filmen fra Dansk Handicap Forbund, som Bredegaard bidrager til?
- Menuen i marts?
Læs nyhederne på Bredegaards hjemmeside via følgende link: https://www.densocialevirksomhed.dk/blindecenterbredegaard/nyheder/Sider/default.aspx
På hjemmesiden kan du også læse meget mere om Bredegaards nye BlindeAkademi, som blandt andet udby-der STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).