Ølsmagning i hus B
Søren, Ingelise og Yakup har afholdt ølsmagning i stuen i hus B. De smagte tre forskellige øl; en IPA, en økologisk classic og en 1664 Blanc.
De tre beboere var enige om, at den økologiske classic var bedst, så kom 1664 Blanc og på en tredjeplads IPA’en.
Beboerne fik nogle gode grin og lange snakke om øllenes toner, farver og hvilken slags mad de passede godt til.
Ingelise smager på en af øllene mens hun sidder i sin behagelige lænestol under et tæppe.
Yakup smager også på øllene.
Søren er yderst tilfreds med situationen og nyder ølsmagningen.
Hej fra Olav

Hej, jeg hedder Olav og bor i Hus C lige ved stuen. Min familie bor i Tølløse, som ligger på Sjælland. Jeg har to katte, en storebror, en storesøster og en lille nevø. Min familie har en hytte i Norge, som vi ofte bruger.
Jeg har nogle rigtigt søde naboer i Hus C, og dem er jeg glad for at bo sammen med. Jeg hjælper til med det praktiske i Hus C især om aftenen, hvor jeg rydder op i køkkenet. Min sidste opgave i huset hver dag er at gå i spisestuen med alt deres service. Jeg følges mest med personale, fordi det jo er mørkt. Bagefter går vi ned med grise-spanden.
I dagtilbuddet hygger jeg mig godt med alting, og de er så søde og hjælper mig med tingene. Tirsdag henter jeg madvognen til dagtilbuddet og efter frokost leverer jeg den tilbage. Om eftermiddagen hjælper jeg med at lave kaffebord, så alle kan få kaffe.
Kaffehygge i dagtilbuddet
Nogle dage bliver der gjort lidt ekstra ud af formiddagskaffen i samværs- og aktivitetstilbuddet (§ 104). Forleden var ingen undtagelse, hvor den fine dug kom på bordet og det flotte stel blev sat frem. Mens kaffen blev drukket, læste personalet en historie op.
Lone tager en tår kaffe af det fine kaffestel.
Olav hælder mælk i kaffen. Mælken kommer fra en lille fin mælkekande.
Tanja Majs perlearmbånd
Tanja Maj, der bor i hus D og Emilie, social- og sundhedsassistentelev har for nyligt har lavet perlearmbånd sammen - med perler som Tanja har købt over nettet.
Tanja fortæller, at det er lang tid siden hun har lavet perlearmbånd, men at hun har lavet mange perlearmbånd igennem sit liv. Hun havde en klar tanke om hvad for nogle farver, hun ville bruge, før hun gik i gang, og hun havde godt styr på sammensætningen af farver.
Til det første armbånd brugte hun hvide, lilla, gule, orange og lyserøde perler på skift hele vejen igennem. Det andet armbånd blev med lilla og delvist gennemsigtig lilla perler. Det sid-ste armbånd kan du se på billedet.
Tanja Maj med et fint og nylavet perlearmbånd, som hun selv har lavet.
Ingelise bruger Navilens
I begyndelsen af januar prøvede Ingelise NaviLens i IT-caféen i væveriet. Ingelise synes, det var meget spændende og ønskede derefter at få appen på sin iPad. Det har hun nu fået. In-gelise kan selv starte NaviLens på iPaden og scanne koderne, som er hængt i hus B over sofaerne. Når Ingelise bruger NaviLens til at scanne koderne, så får hun oplæst Bredegaard Posten, Ugen der gak og menuen.
Der hænger NaviLens-koder mange steder på Bredegaard. Fx hænger Ugen der gak, Brede-gaard Posten og menuen i alle køkkenerne i husene. Der hænger også NaviLens-koder på husenes hoveddøre, så man kan finde vej til det rigtige hus. Det er muligt at scanne dem fra alle telefoner og tablets, hvis man har NaviLens appen.
Fødselsdage i februar
I februar skal vi fejre
Jan d. 2. februar
Jesper Lyng d. 17. februar
Mateusz d. 25. februar
Kommende arrangementer
5. februar - Beboerforeningsmøde
16. februar - Fastelavn
25. februar - Internt melodigrandprix
5. marts - Beboerforeningsmøde
11. marts - Forårsbal
14. marts - Nordsjællandsk melodigrandprix i Fredensborg Hallen