Bredegaard Posten november 2019

​Læs bl.a. om Lars' oplevelsesrige rejse til London, om Gitte og Maja, der begge er blevet fejret og så efterlyser dagtilbuddet både sengetøj til væveriet og tombolapræmier til næste års musikfestival. 

Vent...

Lars i London

Lars foran en af de berømte røde telefonbokse
Hej Maria.

Vi begyndte vores rejse mandag den 16. september klokken 05.00 fra Bredegaard, hvor vi blev hentet af en taxa og kørt ud til lufthavnen. Desværre blev det ikke, som vi havde regnet med, da vores to søde venner desværre ikke kom med flyveren til Stansted lufthavn i London.

Vi ankom til hotellet ved middagstid. Hotellet var super godt og vi fik en god service af de ansatte, som bare var så hjælpsomme med alt. Vi fik pakket ud og gik ned i byen og fandt vores "stampub", The Swan, hvor vi indtog vores frokost. Efter en lang dag tog vi os en lille lur, og så gik vi på sightseeing om aftenen, udforskede byen og fandt et hyggeligt spisested.

Næste morgen tog vi ind til London, hvor der blev shoppet den ganske dag (vi havde desværre ikke fået vores bagage med), så derfor brugte vi tirsdagen på at shoppe, hvad vi nu manglede. En rigtig dejlig dag med sol og varme (vi havde 25 grader hver dag), hvor vi fik set en del af London.

Onsdag var vi på sightseeing i en dobbeltdækkerbus, hvor vi sad på øverste dæk og blev blæst rigtig godt igennem mens vi fik en masse viden om byen. Til aften så vi musicalen "Phantom of the Opera". Det var vildt fantastisk! Vi fik særbehandling, sad på de forreste rækker og den engelske taxa stod klar til os, da vi skulle hjem igen.

                 Lars på en bro med udsigt til Tower of LondonLars nyder en dejlig sandwich

Torsdag var det pakkedag og indkøb af de sidste gaver. Vi var ude og spise på en italiensk restaurant til aften. I løbet af ugen var vi også ude og spise indisk og fik en brunch - Lars er nemlig vild med gode pølser.

Fredag var vi tidligt oppe, da vi skulle nå flyveren klokken 09.00 mod Danmark. Vi er klar til nye eventyr næste år.

Kærlig hilsen Lars og Hanne. 

Tak for lån af parkeringsplads

Mandagen efter den veloverståede musikfestival gik Alexander og Charlotte en tur ned til Endrup Skolen for at overrække en kurv fyldt med godter. Dette fordi vi hvert år får lov til at låne skolens grusparkeringsplads til festivalens gæster. Sekretæren, der tog imod de to, takkede mange gange for kurven og lovede, at den ville helt sikkert falde i god jord. Og vi er meget velkomne til at låne parkeringspladsen igen til næste år.

Ladies Mud Race 2019

Søndag den 29. september gennemførte syv friske tøser "Ladies Mud Race" i Hillerød. Det var hårde og sjove 8 kilometer. igennem skov, vand, bakker, mudder og forhindringer, der skulle kravles over eller under. Teamwork var nødvendig for at klare sig igennem og det gjorde holdet fra Bredegaard selvfølgelig. 

 Glade, stolte og trætte Bredegaard-kvinder, der netop har gennemført Ladies Mud Race 2019

Heidi fra team DE har sendt en e-mail ud om "Ladies Mud Race 2020". Tag med hvis du har lyst til at udfordre dig selv ved et løb, hvor alle kan være med.

25 års jubilæum på Bredegaard

Den 1. oktober tog vi alle sammen fusen på Gitte Kuszcz og overraskede hende med jubilæumsfejring i spisestuen i anledning af hendes 25 års jubilæum på Bredegaard. Der blev holdt flotte tale for Gitte og hun fik nogle gode gaver.

 Beboere, brugere og medarbejdere råber tillykke med flag i hænderne til 25 års jubilaren GitteGitte, som har været ansat på Bredegaard i 25 år den første oktober 2019

Har du ting derhjemme du gerne vil af med? Så donér dem til festivalens tombola

Tombolaen til Bredegaards musikfestival er et stort hit, og vi sælger næsten alle lodderne.

Det betyder, at vi skal have omkring 100 præmier, så der er gevinst på hvert fjerde lod. Vi får sponsorgaver fra de erhvervsdrivende i Fredensborg by og vores samarbejdspartnere, men vi når ikke helt op på de 100 præmier, vi gerne vil. 

Så hvis I medarbejdere i løbet af året har, får eller fejlkøber noget, der egner sig som tombolapræmie, så vil vi meget gerne tage imod det til næste års festival. Så husk at tænke på Bredegaard musikfestival fremover som mulig aftager. På forhånd tak.

Kludetæpper - kludetæpper - kludetæpper

Husk at væveriet glædeligt modtager jeres, jeres venner og families gamle sengetøj som ikke længere skal bruges. Vi strimler det gamle sengetøj og bruger det til de flotte kludetæpper, som brugerne væver. Jo mere sengetøj vi har at vælge imellem, jo flottere kludetæpper kan vi væve. I kan komme med alt, vi sorterer det selv og det der evt. ikke kan bruges, kan bruges i metal, når der rengøres maskiner.

Svend tester lydfyret ved at passerer fodgængerovergangenSå er der klik på lydfyret

Du har måske læst under nyheder på hjemmesiden, at Nicholas har hjulpet Vejdirektoratet med at justere klikkene på forskellige lydfyr i Fredensborg? Den 31. oktober måtte Nicholas afsted igen, denne gang sammen med Svend og Sabro, for at justere klikkene, så naboerne ikke bliver generet af lyden. Flittige og glade var alle, da det virkede. Så gå efter kliklyden på Tinghusvej, når du skal over vejen.

 

Mette og Charlotte fra køkkenet lykønsker en glad MajaTillykke til Maja med guldmedaljen


Den 11. oktober var Charlotte og Mette fra køkkenet på Hotel- og Restaurantskolen for at se eleven Maja få overrakt en guldmedalje i forbindelse med sin afsluttende eksamen. Udover den flotte guldmedalje, har Maja fulgt et særligt talentspor. Kæmpe stort tillykke til dygtige Maja!

 


Brand og evakuering - hvordan er det nu det er? 

Er du i tvivl om hvad du skal gøre, hvis brandalarmen lyder, så læs op på det i medarbejderhåndbogen under "Brand og evakuering".

                                      En stor rød brandbil


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor