​​​​​​​​​​​

Bredegaard Posten september 2022

​Læs eller lyt om Dennis' Bornholmerferie, om afprøvning af kørestolscykel, nyt kursus i blandt andet ophældningsteknikker og meget mere i september måneds udgave af Bredegaard Posten. 

Vent...

Intern undervisning for nye medarbejdere

Efter efterårsferien begynder en ny omgang af Bredegaards interne undervisning for nye medarbejdere. Her er en oversigt over de forskellige temaer:

25. oktober: Synet og Synsfaglighed. Undervisere er Anne Krag, Betina Øbo og Heidi Stener Larsen. 
8. og 9. november: Neuropædagogik. Underviser er Karina Lykke Nielsen.
16. november: Sanseintegration. Undervisere er Karina Lykke Nielsen og Ninasofie Rasmussen. 
23. november:  Dysfagi og ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber. Underviser er Ninasofie Rasmus-sen. 
29. november: Nexus. Undervisere er Karina Lykke Nielsen og Maria Kümmel Nielsen. 

Undervisningssituation - modelbillede
Lisette Hjorth Hansen, pædagog i team ABC, deltog på forårets undervisningsrække og fortæller følgende: 

”Jeg har været en af de heldige, der deltog i forårets interne undervisning. Min oplevelse har været, at det er vigtig information, jeg har tilegnet mig. Jeg synes det var særlig interessant at høre om de mange forskellige former for synshandicap beboerne har. Ture rundt i nærmiljøet med sorte briller har også været meget lærerigt”. 


Hilsen fra Morten (tidligere medarbejder i hus A, nuværende vikar)

Hej alle. Nu har jeg haft min sidste vagt som fastansat på Bredegaard. Det har været nogle sjove og gode år her på Bredegaard og derfor slipper I heller ikke helt for mig. Jeg fortsætter som vikar, fordi jeg holder så meget af alle de dejlige mennesker der bor og arbejder på Bredegaard. Så det bliver ikke et farvel, men et på gensyn. Jeg har måtte sige min faste stilling op fordi jeg har en far, der er blevet syg og som jeg bliver nødt til at tage mig af. Så her er et tak for nu og på gensyn i et af husene på Bredegaard. Jeg glæder mig allerede til at se jer igen, når jeg kommer tilbage. De kærligste hilsner Morten C. Schröter.

Dennis’ Bornholmerferie

Dennis, der bor i hus E på Bredegaard, vil meget gerne fortælle Bredegaard Postens lyttere og læsere om sin ferietur til Bornholm og derfor besøgte jeg ham i hans lejlighed forleden. 

Dennis fortæller, at udover ham selv var Jesper Lyng og Tania Thulin afsted med Hans, Betina og Gitte fra mandag d. 5. september til fredag d. 9. september. Dennis synes, at det har været en rigtig dejlig ferie. Turen til Bornholm gik over Sverige og gruppen boede i Hasle Feriepark. 

Hver dag var der seværdigheder på programmet. Den første dag besøgte de rundkirken i  Østerlars. Her gik der en mand rundt klædt som middelalderpræst med kjortel, kors og bedekrans. 

Dennis sammen med en mand, der er klædt ud som en middelalderpræst

Bagefter spiste gruppen på en diner, hvor Dennis fik en ananasburger. Tirsdag gik turen til Hammershus, Ekkodalen og middagen nød de på Sørens Værtshus. Dennis fik en Hawaii pizza med ananas på – Dennis elsker ananas! Om onsdagen var de i Allinge og torsdag i Gudhjem. På afrejsedagen besøgte de Tanias barndomshjem. Dennis fortæller, at Bornholm er hans yndlingsø og at han helt sikkert skal tilbage.

Dennis ved Hammershus


​Batteriskift på talende armbåndsure

Firmaet Instrulog tilbyder nu at skifte batterier på visse talende armbåndsure på en nem måde til en rimelig pris. Så slipper man for at rende land og rige rundt for at finde en urmager. 

Læs mere på følgende link, der åbner i browser https://instrulog.dk/produkt/batteriskift-prime-royal​/ og tak til Heidi Stener Larsen for tippet!

Gyngetur i gågaden

Nahid, Søren og Pelle får sig en gyngetur i gågaden

En formiddag hvor vejret var dejligt, spurgte Pelle, socialpædagog i dagtilbuddet, Søren og Nahid om de ville med op og gynge i gågaden. Det ville de gerne! 

Sørens kørestol blev sat godt fast og Nahid satte sig overfor. Pelle sad ved siden af Nahid. Det blev til en god gyngetur på 15-20 min. Nahid var meget begejstret og syntes at det var rart og sjovt. Søren blev vist lidt træt af gyngeriet og tog sig en lille morfar.


​Hjertefest

Fredag d. 7. oktober fra kl. 17-21 holder SPUC i Helsingør Hjertefest. Det koster 150 kr. at deltage og i baren kan man købe øl, drinks, sodavand og chips. Der er også et ”Kærlighedshjørne”, hvor du måske kan lede efter en ny ven eller kæreste. Tilmeld dig senest i morgen på følgende e-mail: dil@horsholm.dk.  

Tommis vittigheder

​​

Kørestolscykel på prøve

Vi har været så heldige, at få lov at afprøve en kørestolscykel i 14 dage. På den måde har vi kunne teste om sådan en cykel kunne være en god idé at købe til Bredegaard. 

Og det tyder det på! Cyklen har været et stort hit blandt mange af dem, som sidder i kørestol. På billedet ses smilende Tommi og fysioterapeut i dagtilbuddet Marie, der var ude på en lidt længere tur rundt i Fredensborg. De nåede til en udkigspost til
søen, op igennem byen og rundt.
Smilende Tommi og Marie på cykeltur


Nyt kursus i kaffe, the og ophældningsteknikker

I juni og august måned har Ruben, Tanja Maj og Tania været på et nyt kursus i kaffe og the på nye måder og ophældningsteknikker. ADL- og mobilityinstruktørerne Anne Krag og Betina Øbø har undervist de tre engagerede deltagere. 

Tania øver ophældningsteknik. Betina hjælper til.Smilende Tania, Tanja Maj og Ruben med forskellige drikkevarer i hænderne. Karton, dåse og dunk.

Der blev lavet dejlig kaffe på espressomaskiner, smagt på nye varianter med og uden koffein og lavet the, som kan være en udfordring med kogende vand. Der blev afprøvet forskellige ophældningsteknikker med kartoner og flasker i forskellige glas. Kursusdeltagerne bad om at få en ekstra time, da de gerne ville høre mere om juice og vin på dunke. Man kan også få gin og tonic på dunke med aftapningshane. Deltagerne gik op i det og så havde de det alle sjovt og hyggeligt samtidigt.  

Ullas sommerprojekt

Ulla og pædagogstuderende Nicole har i løbet af sommeren ryddet op i depotet. Nu er der gulvplads til at komme rundt. Ulla og Nicole har sat tingene i system. Julepynt og påskepynt for sig og småting såsom batterier og hyggeting er delt op, så det er nemmere at finde de ting, man skal bruge.  

Gitte Lykke har hjulpet med blandt andet at støvsuge og Jesper Skov og Hans har også hjulpet ved at bære ting ned til storskraldsbunken bagved cykelskuret. Ulla og Nicole har endda gået et par ture med en fyldt trillebør og har været i dagtilbuddet og hos Anne og Heidi med ting fra depotet, som de kunne få glæde af.

Da de var færdige med oprydningen, som tog et par dage, tog Ulla og Nicole en tur ned til byen med en sæk og to poser pant, som de fandt i rummet. Ulla fik lov til at bruge pantbonen til lige hvad hun havde lyst til og købte to flasker rødvin for pengene. På vejen hjem tog de forbi den nye café og fik en kop kaffe. 

Nicole og Ulla i det fine depotrum

Smoothies, kaffebrygning og faldskærm i samværs- og aktivitetstilbuddet (§104) 

Ergoterapeut Joan fra dagtilbuddet har sendt en masse dejlige billeder til Bredegaard Posten af nogle af de aktiviteter, som foregår i samværs- og aktivitetstilbuddet. 

Joan fortæller: ”Der er gang i aktiviteterne i samværs- og aktivitetstilbuddet. I de sidste par måneder har brugerne fundet stor glæde ved at lave smoothies og brygge kaffe. Der er også fokus på sang, musik og bevægelse, som alle brugere er glade for og deltager i på forskellig vis. Nogle gange får vi endda glæde af at få besøg af et par stykker fra inde ved siden af”.

Der er gjort klar til at lave smoothiesPreben skærer citroner
Jan styrer juicerenKjeld brygger kaffe sammen med Anne
Alle sidder smilende i rundkreds med faldskærmen i hænderne

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor