Dennis fra Bredegaard vandt Nordsjællandsk MGP

​Lørdag den 17. marts deltog Bredegaards borgere og personale i det nordsjællandske MGP i Gjethuset i Frederiksværk. Trekløveret, der vandt MGP sidste år, var vært ved et brag af en fest, hvor 6 tilbud stillede op med både solister og bands. Bredegaard var repræsenteret ved Dennis og Jesper L.,og stor var vores overraskelse, da Dennis vandt med Seebach-hittet "Andeby". Jesper stillede også op, og han fik en flot 3. plads. Det betyder, at det er Bredegaard, der skal afholde Nordsjællands MGP i 2019. Du kan høre Dennis synge sangen ved at klikke på linket til højre. 

Vent...

Jesper optrådte med "Venner kom og se", og han høstede stort bifald 
for sin optræden. Jesper kom på en flot 3. plads.

Da Dennis optrådte med Rasmus Seebachs fortolkning af sin fars hit
"Andeby", kom folk hurtigt ud på dansegulvet.  

Trylle Chano optrådte på slap line og var et stort hit blandt gæsterne.

 

Her er det Oasen, der er ved at gøre sig klar til at optræde. 

Man kunne også komme backstage og blive sminket. Det valgte Tanja at
benytte sig af.

 En af solisterne optrådte som Gulddreng.

En af de mange solister.

Efter hver optræden skulle hvert tilbud afgive deres stemme. Den eneste
regel var, at man ikke måtte stemme på sit eget tilbud. Her er det Sabrina, 
Jacob og Lars, der taler om, hvem Bredegaard skal stemme på.

 

Jesper kom på en flot 3. plads. Her studerer han sit diplom.

Dennis var nødt til at tage hjem efter sin optræden. Så da han vandt,
måtte Yakup, der bor i samme hus som Dennis, en tur på scenen og
modtage pokalen for sin kammerat.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor