"Musik over hækken" går slet og ret ud på, at Bredegaards dagtilbud anført af Lars på akustisk guitar og vokal, Pelle på bas og vokal og beboeren Stefan på trommer, spiller og synger for på ca. 10 sange, som de fleste af os kender. Andre beboere stemmer ofte i på tamburin og maracas.
Aktiviteten foregår udenfor bag hus A, så beboerne på Lindegården - vores nabo - også kan være med.
"Musik over hækken" opstod under corona-pandemien og var nok inspireret af de populære tv-udsendelser med fællessang. Nedlukningen af samfundet skabte rum til andre typer af aktiviteter - nogle så gode, at de er blevet hængende efter pandemien bl.a. "Musik over hækken". Under pandemien var det ikke kun Lindegården, der var med - også elever fra Endrupskolen og beboere i Fredensborg kom forbi og sang med.
Der var ingen "Musik over hækken" i 2022, men onsdag d. 10. maj 2023 genopstod aktiviteten. Pelle er ny mand på holdet og sammen med Lars, Stefan og Osman og Sabro på percussion spillede de blandt andet den ny-komponerede sang "Uhhh, hvor det blæser", som beboere og brugere på Bredegaard har været med til at skrive. Heldigvis er sangen lidt af en ørehænger og meget nem at synge med på.
Der vil være "Musik over hækken" ca. hver 14. dag og i ugen op til kan man sende sangønsker til Lars på følgende e-mail: lars.lundgren.kongsoe@regionh.dk.
Beboere og brugere fra Bredegaard er klar til "Musik over hækken" bag hus A.
På den anden side af vejen ligger botilbuddet Lindegården. Beboere og medarbejdere er linet op til sang og musik.
Lars på akustisk guitar og Pelle på bas giver den gas.
Beboere, brugere og medarbejdere synger med - og nogle stemmer i på fx tamburin