Flot andenplads til Blindecenter Bredegaard

Årets Læreplads 2021 er netop kåret, og Blindecenter Bredegaard har fået en flot andenplads. Tidligere ernæringsassistentelev og nu fastansatte Mette Revsbech havde indstillet sin læreplads til prisen.

Vent...

- Alle erhvervsskoler og gymnasielle uddannelser er i spil som den bedste læreplads, så jeg er super stolt over, at vi var en af tre virksomheder, der blev nomineret til prisen, siger forstander Frank Hedegaard.

Elever på de Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) kan indstille deres læreplads til prisen som årets bedste læreplads. Det har 378 elever i år valgt at gøre heriblandt Mette Revsbech, som har været elev i køkkenet på Bredegaard. 

Overhalet af Fyn Bus
Arbejdspladsen Fyn Bus blev vinder af prisen som årets bedste læreplads, men Blindecenter Bredegaard fik en flot andenplads takket være indstillngen fra tidligere ernæringsassistentelev Mette Revsbech, som sammen med sit uddannelsessted havde peget på Bredegaard som kandidat til prisen. 

På billedet ses Maja Bach Nielsen, Charlotte Rasmussen, Connie Holmgaard (alle ernæringsassistenter), Bethany Brown (ernæringsassistentelev), Mette Revsbech (ernæringsassistent) og forstander Frank Hedegaard.
På billedet ses Maja Bach Nielsen, Charlotte Rasmussen, Connie Holmgaard (alle ernæringsassistenter), Bethany Brown (ernæringsassistentelev), Mette Revsbech (ernæringsassistent) og forstander Frank Hedegaard. 

Guld i køkkenet

Bredegaard har gennem tiden haft tre elever i køkkenet, der har fået guld ved deres afsluttende eksamen heriblandt Mette Revsbech, som indstillede Bredegaard til prisen og Maja Bach Nielsen, som nu er ansat i Bredegaards køkken.  

Udover guldmedaljer til flere elever har Bredegaard Det Økologiske Spisemærke i guld, som betyder, at økologiprocenten er over 90 procent. 

Billedet viser prisstatuetten.

​Det er DEG, der sammen med Fonden for Entreprenørskab (FFE), afholder kåringen af Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads.​

Artikel skrevet af Caroline Winkel, chefkonsulent, kommunikations- og presseansvarlig, Den Sociale Virksomhed.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor