.JPG)
Beboere og brugere var samlet i dagtilbuddets væveri onsdag morgen d. 1. december. Ingen skulle på arbejde. I stedet kunne man fx klippe juleklip og pynte appelsiner med nelliker, hvorefter de blev hængt op rundt omkring i dagtilbuddet.
.JPG)
Ingelise pynter en appelsin med nelliker. Fysioterapeut Julie hjælper til.
.JPG)
Bredegaards to erfarne radioværter Joakim og Nicholas stod for live-jule-radio, som i den grad satte stemningen for en hyggelig julefrokost. Studiet var sat op i væveriet og værterne tog i mod ønsker fra de fremmødte. Der blev spillet en masse dejlige julenumre.
.JPG)
Ved 12-tiden var alle beboere og brugere til bords til Spisestuen og den dejlige julemad kunne serveres. Køkkenet serverede traditionel julefrokost med øl, snaps og vand. Til dessert var der ris a la mande og mandelgaven gik til Réne.
.JPG)
Torben Lendager Band spillede op til fest og dans efter maden. Bandet har været på Bredegaard flere gange og formår virkelig at satte gang i festen. Mellem de gode gamle rocknumre, blev der også spillet julesange.
.JPG)
Dansegulvet var fyldt næsten hele tiden. I sær Ulla gav den gas på dansegulvet, her sammen med Anja, der er pædagog i dagtilbuddet.
.JPG)
Torben Lendager synger til Tanja Maj, som nød den gode musik. Klokken 15 sluttede bandet af. Sikke en hyggelig julefrokost - vi glæder os næsten allerede til næste år.