Man havde bare ikke tænkt på, at nisser slet ikke kan tåle fedtfattig kost. De har jo brug for kalorier for at holde julemaverne store og æblekinderne runde. Julemanden er også blevet så let, så han kommer alt for hurtigt fra 0-100 i sin kane Han bliver i flere tilfælde så køresyg. at han knækker sig af og til ud over siden på kanen og bliver helt grøn i hovedet. Flere gange er det gået så galt, at den lette julemand er tumlet baglæns ud af kanen, når rensdyrene har sat af.  

Risengrød med skummetmælk – og andre ulykker​

Julemanden er blevet så tynd, at han ikke kan kile sig fast på siderne i skorstenen og kommer alt for hurtigt ned og slår rumpen i farten. Risengrøden er lavet på skummetmælk, og der bliver brugt minarine og stevia som sødemiddel og andet djævelskab i madlavningen i stedet for godt gammeldags smør, fløde og sødmælk. Ja, der er sågar eksempler, hvor nisserne har fået managrød og havregrød i stedet for risengrød og det går jo slet ikke. Der er derfor fare for at julen slet ikke bliver til noget i år. 

Nisserne begynder derfor at drille, som de plejer at gøre når noget forstyrrer deres julestemning. 

En dag havde de byttet om på alt overtøjet på knagerne i værkstedets garderobe. Søren kom derfor hjem i Ingelises frakke og Ingelise i Sørens og alle tog derfor fejl af hinanden og kaldte hinanden for forkerte navne. Yakup blev kaldt for Svend og Lars Brandt for Jesper Skov og alt blev et stort kaos. 

De ændrede koderne på nøglebrikkerne, så ingen kunne komme hverken ud eller ind af dørene. Alle måtte derfor stå som en anden Thomas Helmig og banke på og banke på uden at kunne komme ind. 

Døren til køkkenet kunne man heller ikke åbne, så køkkenpersonalet måtte koge havregrød og grønsagsuppe i bålhytten. Det var der ikke meget julesjov ved. 

De går og slukker på kontakterne, så man hverken kan se fjernsyn eller høre radio. Endnu værre bliver det, når de bytter om på salt og sukker, salt i sukkerskålen og sukker i saltbøssen. En dag hører man et højt ”føj for en ulykke” efterfulgt af en hosten og hakken inde fra forstanderkontoret. Det er Frank, som er meget glad sukker, som får salt i kaffen. 

Nisserne laver også telefonfis med Bredegaards personale. De ringer og siger "Goddag jeg har købt et par sko hos dem", og personalet siger "Nej de må vist have fået forkert nummer." Så siger nisserne, "Nå ja, så er det vel derfor de klemmer" og så griner de og smækker røret på. De ringer også og siger "Goddag er det hos Lindegården" og når så personalet siger "Nej det er Bredegaard" så siger nisserne "Nå, hvorfor tager de så røret." 

Nisserne er blevet alt for drillesyge og julestemningen er raslet af julemanden med de kilo han har smidt. Der er simpelthen fare for at julen ikke bliver til noget i år. Beboere og brugere på Bredegaard er heldigvis kloge, så de ligger en plan for hvordan de kan redde julen. 

Beboere og eksterne brugere går sammen op i Netto og køber smør, sødmælk og grødris og laver en kæmpe portion risengrød, som de stiller ude i haven. Der er naturligvis en stor smørklat i midten og masser af kanelsukker drysset på, og der står en hel kasse nissebajere ved siden af. Muldvarperne har sunget et par julesange, hvor risengrøden står, så nisserne går efter lyden af sangene og finder grøden. Det viser sig, at den kæmpestore gryde risengrød, er tom dagen efter. 

Beboere og brugere stiller igen en gryde risengrød ud til nisserne, dagen efter, og det samme gentager sig. Der bliver også lagt marcipanbrød, saltkringler, pebernødder, klejner, æbleskiver, og man kan se de små fodspor i sneen rundt om hvor grøden har stået, og hvor julegodterne har ligget dagen efter igen. 

En dag ser man også spor af nogle store støvler, og der er spor som godt kunne stamme fra mederne på en kane. Er der mon nogen, der ved hvem der har været forbi? Historien er, at Nicholas har sendt en radiohilsen til Grønland, til julemanden for at invitere ham på fuldfed julekost på Bredegaard, og det ser ud til at han har taget imod tilbuddet. 

Beboerne og brugerne fra Bredegaard har således forberedt en julefrokost, og der bliver lavet flæskesteg, rødkål, brunkartofler, sovs og risalamande. Men der er selvfølgelig også sild, sylte med rødbeder, frikadeller, æg og rejer, lun leverpostej og meget mere. Julemanden kommer som altid ind ad døren som den sidste, med sækken på ryggen, som han dog har svært ved at bære. Dette på grund af at han jo er blevet så tynd og mager. Han spørger Bredegaards beboere om de har været artige i år, men lige som han får sagt den sætning, ser han julebuffeten med alt hvad hjertet jo kan begære. Ja, man kan sågar sige, at han fik julelys i øjnene.

Julemanden spiser og spiser, både sild, æg, rejer, flæskesteg, og hele molevitten. Bredegaards personale må stille brækspande omkring julemanden, men det er altså ikke noget problem for en julemand at holde maden indenbords. Julemanden er blevet så glad nu, at han begynder at grine med hans populære grin HO-HO-HO. Man kan også med det samme se, at julemandens mave vokser og vokser imens han spiser.  

Når beboere og brugere på Bredegaard har spist og drukket alt hvad hjertet kan begære, lader de en masse rester stå til nisserne. Efter festen kommer forstanderen Frank Hedegaard, sammen med pedellerne ned i spisestuen, for at se hvordan oprydningen er gået. De bliver dog meget skuffede, for der er ikke blevet ryddet op overhovedet, og det ligner en sand svinesti. Der plejer også at være nogle rester, men alt er blevet spist. De kigger på hinanden og tænker, så meget plejer vores beboere og brugere altså ikke at spise. De slikker i hvert fald ikke fadene helt rene, som man kan se i dette tilfælde. Men vi andre ved godt, det er nok nisserne der har været på spil igen.

I tiden efter julefrokosten begynder julestemningen at indfinde sig. Ingelise og Søren kommer hjem i deres eget tøj, stikkontakterne virker, dørene kan låses op og Frank får sukker i stedet for salt i kaffen.  

​

Men for at få personalet og forstanderen i den rette julestemning finder beboerne og brugerne et flot grantræ i Bredegaards have, som de sætter ind i spisestuen, pynter med julepynt og de danser rundt om træet. De arrangerer en pakkeleg med terninger og det hele og pynter op med julepynt på Franks kontor og som prikken over i et’ eller som stjernen over træet, synger beboerne julesange hver gang de får lyst til at synge en sang. Hver dag er der gaver i julesækken, som beboerne har hængt op i smug på forstanderens kontor. 

Bedst som alle tænkte, at det ikke blev rigtig jul på Bredegaard, hører man forstander Frank Hedegaard synge "Bjældeklang" og "Højt fra træets grønne top", så man kan høre det helt ovre på Lindegården.

Frank siger til køkkenet, at der skal være god gammeldags julemad på Bredegaard og på selve juleaften ser man flere personer fra Sundhedsministeriet spise med af Bredegaards julemad, og du må spise min gamle nissehue om ikke Sundhedsministeriet laver nogle nye regler til næste år, så alle kan holde en god gammeldags jul, ligesom man jo altid har gjort på Bredegaard.

 Og sådan endte det atter med en god jul på Bredegaard.