Gå til hovedindhold

​​

Må vi præsentere ... Bredegaards nye logo

​Nu kan vi endelig løfte sløret for Bredegaards nye logo. 

Vent...

Efter en lang og spændende proces kan vi endelig løfte sløret for Bredegaards nye logo - en figur med store sorte briller med spil i. I den højre hånd har figuren et stort rødt hjerte og i den anden en blindestok. 

Tilbage i 2023 blev alle medarbejdere på Bredegaard opfordret til at sende deres bud på et nyt logo. Der kom rigtig mange gode idéer. Bénédicte, psykomotorisk terapeut i dagtilbuddet, kom med vindertegningen, som Peter, funktionsleder i team DEF, efterfølgende rentegnede i hånden. 
Herefter blev tegningen sendt til Region H. Design, som rentegnede logoet digitalt i flere forskellige versioner, alt efter hvor logoet skal bruges. Bestyrelsens godkendte logoet i oktober, og i onsdags blev det præsenteret for alle medarbejderne. 

Logoet kommer ikke til at stå alene, men sammen med Bredegaards Region H. logo (ligesom her på hjemmesiden). Der vil ske en gradvis udskiftning over det næste stykke tid.

Vi er selv meget begejstrede for figuren, som på samme tid symboliserer Bredegaards faglige speciale og kompetencer - og den omsorg og støtte beboerne og brugerne får hver eneste dag. 

Tag godt i mod ham/hende!

Figur med store sorte briller med spil i. I den højre hånd har figuren et stort rødt hjerte og i den anden en blindestok.  


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden