Mindehøjtidelighed til ære for John

​Mandag eftermiddag mistede Bredegaard en af sine beboere, John Christensen, til kræft. John var en rigtig levemand, der bl.a. var meget begejstret for jazzmusik og god mad. John havde boet på Bredegaard de sidste 45 år og var meget afholdt af alle. Dagens mindehøjtidelighed blev afholdt på de forskellige værksteder og sange og taler blev udsendt over Sonos således, at alle Corona restriktioner blev overholdt.

Vent...

Forstander Frank Hedegaard holdt en rigtig fin tale om John, som blev sendt
ud på hele Bredegaard over musiksystemet Sonos. På den måde blev
Corona restriktionerne overholdt og alle havde en oplevelse af at være med i fællesskabet.  På billedet ses Frank i studiet, mens han læste talen op. 


Folk sad og lyttede til radioudsendelsen, der blev sendt ud over Sonos.


John var en rigtig levemand og meget glad for mad og søde sager. I den
anledning havde damerne i køkkenet bagt hindbærsnitter, som alle nød til
deres formiddagskaffe. Helt i Johns ånd.  


Da vi havde holdt 1 minuts stilhed, sang alle med på "Om lidt" af Kim Larsen. Sangen blev sunget af Lars Kongsø, som blev akkompagneret af Stefan på trommer.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor