Her ser I et billede af en ung mand med et par nye løbesko, der lige dér på stien runder et vigtigt mærke.
Nicholas har nemlig på alle hverdage siden dagpersonalet kom fuldt tilbage efter påske, gået en god lang tur.
Som han selv har beskrevet i en tidligere nyhed, så har han overvundet ømme muskler, vabler og stejle bakker. Det kræver vilje at gå langt og det kræver stor vedholdenhed og at man kan sige til sig selv, at man er sådan én, der overkommer udfordringer.
Dét kan Nicholas og derfor har han i øjeblikket på billedet rundet samlet set 100 "Corona-kilometer". Lidt senere samme dag satte han endnu en rekord, idet han gik sin hidtil længste tur på én dag - 10,25 km!
Det er simpelthen så mega sejt, godt gået Nicholas!