Nicholas og Corona-kilometerne

​Her fortæller Nicholas, beboer på Bredegaard, om sin stædige kamp mod corona-kilometerne. Der er vist ikke andet at sige end "Godt gået, Nicholas!".

Vent...
I den første del af coronakrisen helt hen til efter påske var jeg nærmest gået i dvale. Jeg sov meget, vendte døgnet og havde vendt op og ned på nat og dag.
Jeg var meget trist og hverdagen var ikke den gode hverdag som jeg kender. Jeg kunne ikke tage ud til de steder jeg plejer. 

Alt dette blev der væsentligt ændret på efter påske. Ninasofie foreslog mig at gå en god travetur. Det gav jeg en chance og det blev til en god tur rundt i slotsparken. Det gik så godt at vi endte med at fortsætte med en daglig travetur hver dag resten af ugen. Så begyndte udfordringerne. Ømme fødder, vabler, ondt i musklerne, forpustet, svedte og masser af eder og forbandelser. 

Men jeg blev ved! Anden uge havde jeg fået købt mig et par nye fede løbesko, jeg var gået igennem flere æsker vabelplaster og jeg havde fået mod på at vinde over de fordømte bakker.  Som tiden gik begyndte min krop at vende sig til det. Jeg blev ved , på trods af vabler og ubehag og nu hvor vi er i gang med tredje uge er fordelene flere end ulemperne. Jeg oplever at jeg ikke føler mig så oppustet længere, fødderne får ikke længere vabler, det gør ikke længere ondt, jeg bliver ikke ligeså forpustet op af bakkerne, jeg har smidt et par kilo og jeg er stolt af min præstation og alt det hårde arbejde.

Jeg har benyttet Endomondo til at tælle kilometer og i dag som er onsdag i den tredje uge er jeg nået op på at have gået hele 71 kilometer. Du læste rigtigt. 71 kilometer. Hvis denne her krise fortsætter, så har jeg rundet 100 km inden du ser dig om! Vi ses på stierne.

Nicholas på gåtur ved Esrum Sø. Den gule vest fortæller omgivelserne at Nicholas er blind.
Nicholas på gåtur ved Esrum Sø. Den gule vest fortæller omverdenen at Nicholas er blind.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor