Undgå at have dit pas med, når du skal billedlegitimere dig som synshandicappet

Nicholas Schmidt, der bor på Bredegaard, bruger meget tid på - både derhjemme og i IT-caféen - at undersøge tilgængeligheden i apps, så synshandicappede i højere grad sikres de samme muligheder som seende. Senest afprøvede Nicholas Dansk Spils Smart ID-app og i det følgende, kan du læse, hvad der kom ud af det. 

Vent...

​Nicholas, der bor i hus C på Bredegaard, er rigtig god til at afprøve nye teknologier fx apps til Smartphones. Nicholas har flere gange opdaget apps, der ikke er tilgængelige for synshandicappede og efterfølgende har han ringet virksomhederne bag apps op for at gøre dem opmærksom på problemet. 

For nyligt fandt Nicholas ud af, at Danske Spil har udviklet en app, Smart ID. App'en er smart, fordi man har legitimationen i sin telefon, og derfor ikke behøver gå rundt med sit pas. Det er smart for synshandicappede, men også for seende, der ikke har et kørekort. 

Nicholas satte sig for at oprette sin egen legitimation og tjekke tilgængeligheden. Det var ikke let - særligt ikke, da han nåede til, at skulle tage portrætfoto; der skulle han have hjælp. Til sidst skulle Nicholas indtaste en fire cifret kode, og her kom Nicholas til kort, for det kan man ikke Voiceover. Nicholas skrev efterfølgende til Danske Spil og foreslog, at de fx kunne tilføje Touch ID for at gøre app'en mere tilgængelig. Danske Spil kunne godt se problemet og ville tage kontakt til udvikleren. 

Da Nicholas og jeg skulle til at runde vores møde af, og jeg ville tage et billede af ham, opdager Nicholas til stor morskab, at man godt kan oprette den fire cifrede kode med tilgængelighedsfunktionerne. Man skal dobbeltklikke på skærmen og holde tallet nede. På den måde låses appen op. 

Nicholas synes, at det var lidt pinligt, men vi blev enige om, at Danske Spil godt kunne have vendt tilbage til ham, selvom det var fedt, at han selv fandt løsningen. Nicholas fortalte til sidst, at Nem-ID appen er fuldt ud tilgængelig.  




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor