Vælgermøde på Blindecenter Bredegaard

​Fredag d. 10. november slog beboerrådet på Blindecenter Bredegaard dørene op for vælgermøde fra kl. 16-18 i forbindelse med kommunal- og regionsvalget d. 21. november.  Det blev til en god debat mellem de tre indbudte politikere og beboerne på Bredegaard.


Tre politikere var inviteret til vælgermødet. Beboerne havde en rigtig god
debat med Thomas Bak fra Venstre, Flemming Rømer fra Dansk Folkeparti
og Pia Bødtker fra Socialdemokratiet, hvor de fik svar på mange af deres
spørgsmål. Vigtige emner for beboerne var selvfølgelig, hvordan politikerne
vil sikre, at tilgængeligheden er i orden på veje og fortove i Fredensborg by 
og ordentlige handicaptoiletter, som man jo kan få brug for, når man er i byen
for at handle. Politikerne lovede, at hvis de blev genvalgt, så var det sager,
som de straks ville kigge på. 

 

Alle interesserede borgere i Fredensborg by var inviteret og i dagene inden
havde Dennis og Maria fra administrationen været rundt i butikkerne i
Fredensborg by for at hænge plakater op, der reklamerede for arrangemen-
tet. Der kom imidlertid ikke nogle udefra - de var nok hjemme og gøre klar til
andesteg i anledning af Mortens aften. 

Redaktør