Yakup gennemførte Esrum Sø Rundt

​​Søndag d. 29. august 2011 deltog Yakup Yazan, som bor i hus B på Bredegaard i Esrum Sø Rundt løbet sammen med Julie, som er fysioterapeut i Bredegaards dagtilbud. 5 kilometer blev tilbagelagt og det var en meget stolt og glad Yakup, der fik den flotte medalje om halsen.

Vent...

Yakup har haft Esrum Sø Rundt løbet som træningsmål og har trænet op til løbet i 1 år, hvor han har løbetrænet udendørs en gang om ugen og to gange om ugen i motionsrummet.

Når Yakup løbetræner udendørs er Julie Yakups øjne og vi løber med et håndtag så vi er forbundet mellem hænderne.

Yakup løb ”Prinsesse Isabella-ruten” på 5 km. på 39,9 minutter. Yakup løb de første 2 km, gik et stykke og løb igen de sidste 2 km.

Yakup og Julie lige inden de krydser målstregen.

Yakup er meget glad og stolt over at have gennemført og var en meget stor oplevelse at løbe sammen med andre mennesker og høre folk heppe. Det gav et gav et ekstra skub.

Yakup fik en medalje og blev råbt op i højtaleren, hvor han fik et gavekort på 300 kroner for en ”særlig indsats”. Det første Yakup sagde, da han kom i mål var: ”Kan vi godt løbe igen til næste år?” - så det må siges at være en succes. 

Yakup vil forsætte med at løbetræne med et nyt mål om at deltage igen til næste år og slå sin tid. Det kunne også være fedt, hvis der var andre fra Bredegaard, som har lyst til at udfordre sig selv og få en fed oplevelse. 

Yakup med flot medalje om halsen og Julie ved siden af.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor