100.000 kr. fra Elsass Fonden og 100.000 kr. fra Fonden Østifterne! Det var den glædelige nyhed, vi alle på Bredegaard kunne gå på påskeferie med fredag d. 26. marts 2021.
I begyndelsen af året satte en lille gruppe medarbejdere sig ned og begyndte at formulere de drømme og idéer, der efter nogle måneder endte med de færdige fondsansøgninger. Vi tillod os at drømme stort. Det samlede projekt beløb sig op i knap 450.000 kr.
Ikke desto mindre, er det helt fantastisk, at vi nu med 200.000 kr. kan nå rigtig langt og få mange af drømmene opfyldt til gavn og glæde for Bredegaards beboere og brugere. De fleste af Bredegaards beboere og brugere har på grund af deres funktionsnedsættelser vanskeligt ved at leve et fysisk aktivt liv. Derfor kan vi med nye, opdaterede træningsfacilieteter og motionshjørner på dagtilbuddet bedre støtte beboerne og brugerne i at motionere og det vil også blive nemmere at inddrage fysisk aktivitet i dagligdagen.
Vi glæder os meget til at realisere drømmene. Hvis du vil vide mere så kontakt fysioterapeuterne Julie Vikær Messerschmidt og Maya Otto Hansen på følgende e-mail: bredegaard-dagtilbud.den-sociale-virksomhed@regionh.dk

