Et emne, der ofte bliver lagt væk
Forstander Frank Hedegaard sætter ord på: "For både beboere og medarbejdere kan seksualitet være svært at tale om. Det kan føles for privat, for sårbart eller for komplekst – og mange oplever, at de mangler et fælles fagligt sprog. Netop derfor har vi igangsat et projekt, der undersøger, hvad der står i vejen for, at medarbejdere arbejder mere systematisk med beboernes seksuelle sundhed."
Målet er at skabe fælles rammer, faglige redskaber og større tryghed i hverdagen.
En undersøgelse med faglig tyngde
Projektets første skridt var at undersøge medarbejdernes barrierer. Undersøgelsen bygger ikke på antagelser, men på en systematisk og fagligt funderet metode. I spidsen står Ninasofie Rasmussen, ergoterapeut og klinisk vejleder.
“Vi ville gerne væk fra mavefornemmelser og enkeltstående oplevelser og i stedet få et solidt fagligt grundlag for at forstå, hvad der faktisk er svært i praksis," forklarer Ninasofie.
Samtaler, der gav plads til det usagte
For at få indblik i hverdagen startede Ninasofie med et fokusgruppeinterview med en gruppe medarbejdere. Her blev der grinet, tøvet, trukket på skuldrene – og tænkt længe. Det, der blev sagt, var vigtigt. Men det, der var svært at få sagt højt, var mindst lige så værdifuldt.
Herefter fulgte individuelle interviews, hvor der kom nuancer frem, som ikke altid får plads i en gruppe.
“I de individuelle samtaler turde flere sætte ord på deres usikkerhed, tvivl og faglige dilemmaer. Det gav et dybere billede af, hvor skoen trykker," fortæller Ninasofie.
Alle udsagn blev efterfølgende analyseret systematisk, hvor mønstre, gentagelser og fælles temaer trådte tydeligt frem.
Seks barrierer, vi skal arbejde med
Undersøgelsen mundede ud i en rapport, som identificerede seks gennemgående barrierer i arbejdet med beboernes seksuelle sundhed:
Manglende håndtering og systematik
Barrierer for at tale om seksualitet
Beboernes alder og udviklingsniveau
Håndtering af konkrete seksualiserede udtryk og behov
Udfordringer omkring privatliv
Behov for viden, uddannelse og klarhed
Det er netop disse barrierer, projektet nu arbejder målrettet på at minimere.
Når privatliv kræver støtte
Et tema, der igen og igen dukkede op i både interviews og analyse, var assisteret privatliv. Ikke som et særskilt problem, men som en grundlæggende del af hverdagen.
Mange beboere er sjældent alene, og selv meget private situationer kræver planlægning, støtte eller tilstedeværelse af medarbejdere. Det kan skabe faglige dilemmaer: Hvornår giver vi plads – og hvornår er vores støtte nødvendig?
“Assisteret privatliv er ikke bare en praktisk udfordring. Det er et centralt fagligt spørgsmål, hvor grænserne kan føles uklare – både for beboere og medarbejdere," siger Ninasofie.
Analysen viste også, at mange medarbejdere går alene med deres overvejelser, hvilket kan føre til tilfældige løsninger frem for fælles praksis. Når beboerne er afhængige af den enkelte medarbejders opfattelse af privatliv, kan der i nogle tilfælde opstå en kultur, hvor man i et hus i meget høj grad har mulighed for privatliv og i andre huse næsten ingen mulighed. Kulturen kan endda skifte fra dag til dag alt afhængigt af hvem der er på arbejde.
Fra viden til handling
Undersøgelsen har ikke kun skabt ny viden – den har også åbnet for dialog og refleksion blandt medarbejderne. Allerede under interviewene blev der skabt rum for at tale om et emne, som ofte fylder meget, men sjældent bliver sat ord på.
“Ved at arbejde metodisk er vi kommet tættere på en fælles forståelse af, hvad der gør seksualitet svært – og hvad der skal til for at skabe trygge og professionelle rammer," fortæller Ninasofie.
På baggrund af undersøgelsen er der nu sat en række tiltag i gang. Blandt andet arbejdes der med at skabe bedre rammer for privatliv i hverdagen – også i de situationer, hvor beboerne har brug for støtte.
Derudover arbejdes der på en fælles vejledning, så praksis ikke afhænger af, hvem der er på arbejde. Seksualitet bliver i højere grad sat på dagsordenen på teammøder, og medarbejderne får adgang til både undervisning og e-læring, der styrker forståelsen for beboernes forskellige behov og kommunikationsformer.
En fælles, faglig retning
Forstander Frank Hedegaard ser projektet som et vigtigt skridt mod en mere ensartet og professionel praksis.
“I stedet for at basere vores indsatser på tro og synsninger har vi anvendt en videnskabelig metode til at afdække de barrierer, vi skal overkomme," siger han.
“Det giver os et langt bedre udgangspunkt for at arbejde med beboernes seksuelle sundhed på en måde, der er både faglig, værdig og tryg – for alle parter."