Administrationen har åbent om onsdagen
Administrationen er, som I ved, hjemsendt pga. covid-19 og er det foreløbigt indtil 4. januar 2021. På det seneste LMU-møde talte udvalget om behovet for, at administrationen har åbent én gang om ugen. Derfor vil der være åbent om onsdagen fra kl. 09:00-15:00 i resten af 2020. Her vil I kunne komme med de ting, I plejer at få ordnet i administrationen, ligesom beboerne kan hente bestilte penge. Administrationen kan træffes de øvrige hverdage på e-mail og telefon.
Blinfo-teamet tester nedgravede talende skilte i Bredegaards park
Når du går en tur i Bredegaards park, vil du støde på skilte, der fortæller, at vi i øjeblikket tester, hvordan Blinfo fungerer, når vi graver beacons ned i beholdere i jorden. Skiltene er placeret ved vandtrappen, ved stierne til bålhuset og ved stien til glashuset. Du er velkommen til at hente Blinfo appen på din smartphone (både til Android og iOS) og give din feedback til Blinfo-teamet.
Microsoft Teams erstatter Skype for Business
Lars og Yakub i Amsterdam

Tidligt mandag morgen d. 31. august drog Lars og Yakub sammen med Irene og Hanne til Amsterdam på ferie. Lars og Yakub havde nogle begivenhedsrige dage, hvor de brugte en hel dag i zoologisk have og var på Icebar, hvor alt er lavet af is og der er minusgrader indenfor. De så også Anne Franks hus, var på voksmuseum, hvor de så en masse voksfigurer af kendte mennesker. Der blev også tid til en guidet kanalrundfart og en shoppingtur, hvor Lars købte nyt tøj. Der var en restaurant som Lars og Yakub besøgte flere gange, fordi maden var lige noget for dem. Fx serverede restauranten kartoffelmos med pølser og små frikadeller. Fredag d. 4. september kom Lars og Yakub retur til Bredegaard efter en dejlig ferietur.
Har du læst de seneste nyheder på Bredegaards hjemmeside?
Læs bl.a. om
• Menuen i november
• Kunst og kultur med talende skilte
• Bredegaards egen spillemand fylder 50 år
• Stefan slår græs
• Fællessang med Joakim som gæstebassist
• Sådan styrker vi samarbejdet med pårørende
Adjø - nyt værktøj til at tale om den sidste tid
Hvad er mit ønske for den sidste tid? Det er nok noget de færreste af os tænker over i dagligdagen. Adjø er en ny og gratis app til Android og iOS og en online platform, der sætter fokus på den svære samtale om den sidste tid og sikrer, at det sidste farvel, bliver et godt farvel. Gennem fire kategorier; Mit liv, Mit farvel, Mine kære og Min arv kommer man igennem de spørgsmål, som det er fornuftigt at tage stilling. Mange beboere på Bredegaard har brug for støtte fra omsorgspersoner eller pårørende til at tage stilling og Adjø gør det nemt at nedfælde de ønsker og beslutninger, du har omkring det sidste farvel. Læs mere via følgende link, som åbner i browser på ny fane: