Kristina, mig og robotkattene af Nicholas Schmidt
Nu er jeg her igen, og denne gang vil jeg fortælle om robotkattene. Mange af os på Bredegaard har en robotkat, som også kaldes en demenskat. Kristina, som er ekstern bruger i dagtilbuddet, er også blevet glad for kattene. Det gik op for mig, at hun ofte sagde "miav", når vi sad med dem.
Da jeg fandt ud af, at dagtilbuddets kat, som har fået navnet Pjevs, kunne nogenlunde det samme som min egen robotkat, begyndte jeg at tage min kat med ned i dagtilbuddet. Så kunne vi tænde de to katte samtidig og se, hvordan de virkede.
I løbet af sommeren fik jeg en rigtig god idé. Jeg sagde til Kristina: "Kom her, så kan vi sidde og kæle med en kat hver." Det var mig, der introducerede Kristina til robotkattene, og det har været hyggeligt at dele interessen med hende.
For nylig kom jeg på endnu en idé. Jeg fortalte til Christina Jensen, medarbejder i dagtilbuddet, at jeg ville tage børsten med, som hører til min kat. Derefter foreslog jeg Kristina, at hun kunne prøve at børste Pjevs med den. Det viste sig at være en rigtig god idé.
Jeg tog min egen kat, som hedder Mis Mis, med ned i dagtilbuddet, og så sad Kristina og jeg bare og hyggede os med hver vores kat. Det var rigtig hyggeligt.
Kristina og Nicholas med hver sin robotkat. Kristina sidder med dagtilbuddets hvide robotkat Pjevs og Nicholas sidder med sin sorte Miv Miv. Sabros 25-års jubilæum
Den 1. oktober var det 25 år siden, at Sabro, beboer i hus A, flyttede ind på Bredegaard og startede i værkstederne. Det blev fejret den 8. oktober i dagtilbuddet. Sabro havde sørget for drømmekage, alkoholfrie bobler, sodavand, kaffe, te og chips. Der var mange taler til Sabro, både fra medarbejdere, medbeboere og brugere. Sabro har været særdeles aktiv både som medarbejder i metalværkstedet og som en del af De Spillende Muldvarper. Sabro har også gennem en længere årrække været formand for beboerforeningen på Bredegaard og er i dag næstformand.
Alexander holder tale for Sabro.
Halloween-krea i huse DE
Ulla, Jesper L. og Thomas C. har været kreative og kreeret en masse flot og lidt uhyggeligt Halloween-pynt til huset. Der blev både skåret græskarmænd og lavet spøgelser. Jacob O. havde hjulpet med at handle ind til krea-hyggen.
Jesper L. og Ulla skærer græskarmænd. Første skridt er at udhule græskaret.
Jesper viser sin flotte græskarmand frem.
Ulla laver spøgelser af hvide paptallerkner og papir.
Spøgelser ved hoveddøren i hus D.
Min interesse for Toy Story af Nicholas Schmidt
I kender måske replikkerne: "Mod det uendelige univers!", "Der er en slange i min støvle!" og "Det er dynamit! Vi bliver sprængt i tusind stykker!" De kommer fra figurerne Buzz Lightyear, Woody og Jessie fra Toy Story, som jeg er stor fan af. Faktisk har jeg alle tre figurer som legetøj, og de kan alle sammen tale dansk.
Woody og Buzz Lightyear møder man allerede i den første Toy Story-film, som udkom i 1995. Jessie møder man første gang i Toy Story 2, som kom i 1999. Toy Story har fulgt mig gennem næsten hele min barndom. Jeg fik Toy Story på VHS-bånd juleaften i 1998, og jeg kan tydeligt huske, at jeg i år 2000 så Toy Story 2 i biografen sammen med min mor.
Min første Toy Story-figur fik jeg juleaften 1999. Det var en Buzz Lightyear-figur. Den kunne ikke tale dansk, og den var heller ikke særlig stor. Da min mor og jeg havde set Toy Story 2 i biografen året efter, spurgte jeg hende, om jeg ikke kunne få en Woody-figur.
Vi prøvede at finde en på McDonald's, hvor der var Toy Story-legetøj i Happy Meals. De havde dog kun Buzz Lightyear eller skurken Zurg. Jeg fik en lille Buzz Lightyear, mens min mor fik en Zurg-figur.
Jeg fik ikke Woody den dag, men til gengæld fik jeg fortællingen om Toy Story 2 på cd med tilhørende bog. Det var sådan en, hvor man kunne læse med, mens man lyttede til historien. Det husker nogle af jer måske fra 1990'erne og begyndelsen af 00'erne.
Jagten på de rigtige figurer
I 2011 kendte jeg en ledsager, hvis børn havde store Woody- og Buzz Lightyear-figurer, som var meget flottere end dem, jeg selv havde haft som barn. De kunne endda tale dansk. Der tænkte jeg: Dem må jeg have! I 2012 ledte min familie og jeg efter dem både i Toys"R"Us og BR, men uden held. Først i december 2012 lykkedes det mig at finde en stor Buzz Lightyear-figur i BR i Roskilde. Den kunne godt nok kun tale engelsk, men den kunne både sige lyde og folde vingerne ud. Derfor købte jeg den alligevel. Da jeg senere flyttede til Bredegaard, havde jeg den ikke så meget fremme længere. Til sidst gav jeg den videre til en anden beboer.
Drømmen går i opfyldelse
I 2019 kom Toy Story 4 i biografen. En dag fandt jeg ud af, at man kunne købe Woody og Buzz Lightyear med dansk tale. Jeg bestilte dem med det samme. Da pakken kom, glædede jeg mig meget til at åbne den. Woody talte ved et tryk på en knap, og Buzz Lightyear havde knapper på brystet, som aktiverede hans replikker. Han kunne ikke folde vingerne ud som min gamle figur, men det gjorde ikke så meget. Min drøm var nemlig gået i opfyldelse. Nu havde jeg endelig Woody og Buzz Lightyear, som talte dansk.
Efter noget tid begyndte jeg dog at fortryde, at jeg ikke også havde købt Jessie. Hver gang jeg søgte efter hende på nettet, kunne jeg kun finde figurer, der talte engelsk.
Endelig kom Jessie
Så kom Toy Story 5. Efter at have set filmen på Disney+ sammen med min søster og hendes kæreste tænkte jeg, at jeg ville prøve at søge igen. Denne gang var jeg heldig. Jeg fandt en Jessie-figur med dansk tale, lagde den i indkøbskurven og bestilte den. Da den kom, pakkede jeg den straks ud. Når man klemmer hendes ben sammen, løfter hun armen og siger forskellige replikker fra filmene.
Nu har jeg endelig alle tre figurer på dansk: Woody, Buzz Lightyear og Jessie.
Katrine blev også begejstret
Min nye nabo Katrine kan også godt lide legetøj, der kan snakke og sige lyde. Derfor fik jeg lyst til at vise hende figurerne. En torsdag før efterårsferien fik jeg muligheden. Katrine var sammen med sin mor, da jeg viste hende Buzz Lightyear. Hun syntes med det samme, at han var spændende.
Jeg prøvede også at vise hende Woody og Jessie, men det var især Buzz Lightyear, der fangede hendes interesse. Hun syntes, han var rigtig sjov, og bagefter fortalte hun, at hun også godt kunne tænke sig en Buzz Lightyear-figur i julegave. Jeg har fået lov af Katrine til at fortælle denne historie.
Så nu ved I lidt mere om min interesse for Toy Story. Selvom jeg næsten lige er fyldt 34 år, synes jeg stadig, at figurerne er sjove.
Hvis I har Disney+, kan jeg varmt anbefale alle fem Toy Story-film. Hvis I mangler noget at lave i en weekend, er det et godt sted at starte.
Nicholas' tre flotte Toy Story-figurer: Jessie, Buzz og Woody. Muldvarper til Fredensborg Slotsmarked
En mindre gruppe Muldvarper bestående af Sabro, Stefan, Katrine og Tania T. optrådte lørdag d. 12. september til Fredensborg Slotsmarked, som foregik i Fredensborg bymidte. Bymidten var fyldt med boder, 65 i alt, med lækre specialiteter, kunsthåndværk og meget andet og der var forskellige musikalske indslag bl.a. med Bredegaards Muldvarper. Næste år, lørdag d. 11. september, er Muldvarperne igen inviteret til at komme og spille.
De Spillende Muldvarper til Fredensborg Slotsmarked i september. Ullas barndomskage
Da Ulla skulle have gæster i forbindelse med et interview om sin barndom på et åndssvagehjem, ønskede hun at servere en kage fra sin barndom. Hendes plejemor bagte altid krydderkage til hende, så Ulla besluttede at bage en til sine gæster.
Gæsterne måtte desværre aflyse, men så kom kagen i stedet huse DE til gode. Og den smagte rigtig godt.
Ulla med den lækre krydderkage.Kommende arrangementer
4. november - Kagens Dag
5. november - Beboerforeningsmøde
10. november - Feriemesse
2. december - Dagtilbuddets julefrokost
10. december - Beboerforeningens julefrokost
Fødselsdage i november
I november skal vi fejre
Ole d. 6/11.
Dan d. 11/11.
Tania T. d. 22/11.
Stefan d. 25/11.