Nyt medlem i Bredegaards bestyrelse

Jannie Hammershøi er indtrådt i Bredegaards bestyrelse og er valgt som næstformand. Jannie sidder i Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg og er oprindelig uddannet socialrådgiver. Velkommen til Jannie.
Nyt layout på Kursusportalen og nyt e-læringskursus om informationssikkerhed og databeskyttelse
Frank fortæller om Tour De Bredegaard
Jeg havde hørt, at Frank Thomsen fra hus E gerne ville tale med mig om Tour De Bredegaard, der blev afholdt d. 7. august. Fra min corona-hjemmearbejdsplads ringede jeg Frank op en formiddag sidst i september. Han fortalte, at han havde lagt mærke til, at der var blevet taget en masse billeder under Tour De Bredegaard og at det var ærgerligt, at man ikke kunne se dem nogle steder. Det er vist nødvendigt at reklamere for nyhederne på Bredegaards hjemmeside, for der ligger faktisk en nyhed med billeder fra dagen. Frank ville dog gerne fortælle mig om sin oplevelse.
Vejret havde været fantastisk og dagen utrolig festlig bl.a. på grund af den gode musik, som Joakim og Jesper Skov spillede. Deltagerne var blevet delt op i fire hold og Frank var på det røde hold. Holdene skulle dyste i fem forskellige discipliner. Der var ræs på sofacyklerne, som denne gang foregik den modsatte vej, end hvad det plejer og der kom rigtig meget fart på. Der var flødebollespisning, hvor man ikke måtte bruge sine hænder, og det var Frank god til. Der var musikquiz med filmmusik, og det var især Tulle god til. Karina stod for en sanseleg, hvor man skulle gætte, hvad det var man rørte ved og duftede til blandt andet et hårdkogt æg, som var svært at gætte for de fleste. Frank gættede gær, der jo har en sjov konsistens. Ledsagerne hjalp lidt, fortalte Frank mig.

Den sidste disciplin var boldkast, og da pointene var talt sammen, var det klart, at det røde hold, som Frank var på, havde vundet årets Tour de Bredegaard. Holdet fik en lille pokal om halsen som medalje og et flot diplom. Dagen sluttede af med pølser og kartoffel-salat til frokost og kaffe og is til dessert. Frank havde en rigtig god dag, og fra mig skal der lyde en opfordring til at følge med under nyheder på Bredegaards hjemmeside. Link åbner i browser på ny fane:
www.blindecenterbredegaard.dk. Komiker Nikolaj Stokholm i spidsen for ny støttesang
Ingelises spireprojekt
Ingelise har grønne fingre og det har Marianne, der er vikar, også. Marianne er uddannet indenfor have og sammen med Ingelise, har hun kørt et spireprojekt. Marianne har haft planteskeer og frø med på arbejde, og sammen har de to sået og passet de forskellige blomster og planter. Allerede i foråret plantede de tulipaner og påskeliljer. På Ingelises terrasse såede de blomster og ærter, som Ingelise kunne nyde godt af i løbet af sommeren. De har også sået Tallerkensmækkere og pyntegræskar, som nu ligger og pynter i huset og i Ingelises lejlighed.
Der er også blevet tid til at hemmeligt projekt, hvor Ingelise og Marianne såede solsikker forskellige steder på Bredegaard og i spænding ventede på, hvad folk ville sige, når der lige pludseligt voksede flotte solsikker op forskellige steder. Der står blandt andet en fin solsikke i krukken ved administrationsbygningen. Har du opdaget flere, så fortæl det gerne til Ingelise og Marianne.
Tulles sommerferie på Fyn
Tulle og jeg havde en hyggelig telefonsamtale en eftermiddag i slutningen af september, hvor hun fortalte mig om sin sommerferie på Fyn i uge 34. Tulle var afsted med Søren, Sabro, Tania, John og Jesper Lyng, og det var en rigtig god tur med mange gode oplevelser. De var blandt andet ude og køre i veterantog fra Faa-borg til Korinth, shoppede i Svendborg, hvor Tulle fik købt lidt nyt tøj og på rundvisning i Faaborg med en vægter, som i gamle dage tændte gadelamperne og sørgede for at der var ro og orden i gaderne. Derudover sejlede ferieflokken til Skarø, hvor de besøgte Skarø is og fik prøvesmagt intet mindre end 18 forskellige slags is. Tulle kunne bedst lide den med chokolade.
Det som Tulle husker bedst, var besøget på Forsorgsmuseet, hvor gamle og fattige boede i gamle dage. En af museets ansatte fortalte mange spændende ting. Eksempelvis at når folk kom til hjemmet, var de beskidte og havde måske lus og så blev de vasket i et stort kar, som man den dag i dag kunne røre ved. Hvis beboerne gjorde noget, de ikke måtte, så fik de ikke smør på brødet den dag. Det er meget sandsynligt, at hvis beboerne på Bredegaard havde levet i gamle dage, så havde de boet på et forsorgshjem. ”Vi har det altså rigtig godt i dag”, sagde Tulle til mig i telefonen. På vejen hjemad, efter en dejlig ferie, kørte Jesper Lyng, Tania og Tulle forbi Susse, som har boet på Bredegaard. Susse har det rigtig godt og blev glad for at se sine gamle venner.
Kun ét klik når du arbejder i Nexus og husk at gemme løbende
Som orienteret om i e-mail d. 28. september (Nexus Nyt), så er der en løsning på problemet med at Nexus ikke gemmer ens arbejde, fordi en anden medarbejder angiveligt arbejder i det samme skema.
Nexus Supporten har lokaliseret en mulig årsag. Årsagen er, at vi kommer til at dobbeltklikke ligesom fx i Word. Når der dobbeltklikkes, åbnes to skemaer. Nexus tror, der er to brugere. Så kun et klik!
I forhold til hvor ofte ”fejlmeddelelsen” er kommet, er det nok mere sandsynligt, at der dobbeltklikkes end at der rent faktisk sidder to medarbejdere i det samme skema på samme borger. Hvis I fortsat oplever fejlen, selvom I kun klikker én gang, så lad mig det vide. Derudover så husk også løbende at gemme dit arbejde. Det kan du gøre ved at trykke på ”gem nu”-knappen.
Billeder gemmes i Skyfish - Videoer gemmes i 23Video
Måske du allerede har læst, at vi langt om længe har fået en løsning til opbevaring af billeder, der lever op til persondataloven. Løsningen gælder dog ikke videoer, som vi troede i første omgang. De skal gemmes i et helt andet system, der hedder 23Video (ja, det skal ikke være let). Billeddatabasen hedder Skyfish og er et internetbaseret system ligesom Nexus.
Lige nu er Lisette, som er i virksomhedspraktik i administrationen, i fuld gang med at flytte alle billeder fra diverse mapper på Fælles til Skyfish. Det er et kæmpe stykke arbejde, som tager tid.
Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget anderledes. Du kan fortsætte med at gemme videoer og billeder i mappen ”Billeder” på Fælles. Gem ikke andre steder. Da billeder og videoer ifølge persondataloven kun må ligge på drevet i 30 dage, vil jeg én gang om måneden flytte, hvad der ligger i ”Billeder” til Skyfish og 23 Video.
Der er en masse smarte muligheder i Skyfish. Hvis du får brug for at lede efter gamle billeder eller bare er nysgerrig, kan jeg give dig adgang til systemet, dele links og meget andet. Disse muligheder findes desværre ikke i 23Video. Lisette eller jeg giver en melding, når arbejdet er afsluttet.