​

​Månedens medarbejderportræt: Joan Johnsen

Stilling og team: Joan Elisabeth Hammelev Johnsen, ergoterapeut i dagtilbuddet.

Hvad laver du i dit daglige arbejde? Mit arbejde går blandt andet ud på at skabe struktur, indhold, ro og nærvær for de personer, der bruger dagtilbuddet §104. Sammen med mine kollegaer forsøger jeg at skabe sjove og motiverende aktiviteter, som både kan være på to-mands-hånd og sammen med andre i dagtilbuddet. Aktiviteterne skal helst tilrettelægges, så alle der har lyst, kan deltage så meget som muligt, på trods af hvad der kan være af udfordringer.

Hvornår er det bedst at spørge dig om råd og hjælp? Som udgangspunkt kan man altid spørge mig om hjælp. Dog er det bedst, når jeg ikke har gang i en sjov aktivitet, hvor mit fokus er på de personer, som deltager. Jeg vil altid gøre mit bedste for at svare. Kan jeg ikke svare, undersøger jeg det gerne nærmere og vender tilbage eller forsøger, at sende videre til en, der er endnu bedre til at svare på spørgsmålet end mig. 

Har du en privat interesse du vil dele med os? Min hverdag går hurtigt med mine to børn, min kat og mine to firben. Vi oplever en masse sjove ting. Når jeg ikke er på arbejde, nyder jeg både at se mine venner og min familie, vandre, kreative småprojekter, koncerter og andre sjove og nye oplevelser. Jeg elsker at opleve nye ting, som jeg ikke har prøvet før.

Snaps i 104

Samværs- og aktivitetstilbuddet er i fuld gang med at lave snaps til beboernes julefrokost. Der bliver lavet to forskellige - en med slåen og en med rønnebær og paradisæbler.​

Husk den gule vest

Der bliver flere og flere mørke timer og derfor opfordrer Anne Krag alle beboere og brugere til at købe en gul vest, som viser, at man er synshandicappet. Nogen færdes alene eller med ledsager og andre kører med Flex. En vest er god for alle for med den på, bliver man set. 

Der findes veste, hvor der bagpå er trykt enten manden med den hvide stok, teksten “svagsynet” eller teksten “ledsager”.

Hvis personalet skal ledsage til større arrangementer såsom festivaler, Tivoli-tur og motionsløb, så kom forbi Anne og lån en ledsagervest. Beboere og brugere skal gå til personalet for at få hjælp til at købe en vest og er der spørgsmål, hjælper Anne gerne.

Erik arbejder i køkkenet

Erik, som er ekstern bruger i dagtilbuddet, begyndte i praktik i køkkenet tidligere på året. Det er nu blevet til, at Erik er på arbejde to dage om ugen á to timer, torsdag og fredag i køkkenet. 

​Erik vasker op og sætter på plads og kan næsten det hele selv. Køkkenteamet fortæller, at Erik er en stor hjælp.

Joakims nye arbejdsopgaver

Efter at have været væk fra Bredegaard i en periode er Joakim tilbage og denne gang til en række nye opgaver. Joakim fortæller, at én af hans nye opgaver er afrivning af sengetøj til kludetæpper. Sengetøjet rives af i baner og derefter rulles det op på en kludetæppenøgle, som bliver sat på væven. “Det er ikke helt let og jeg er ikke 100 % klar til at gøre det alene, men det kommer” fortæller Joakim og tilføjer, at han har en dygtig læremester i Anja, som har en engels tålmodighed. 

Joakims andre nye opgaver foregår i spisestuen, hvor han tirsdag og torsdag kl. 10:30 sætter glas og vandkander fra køleskabet på bordene. Joakim bruger en vogn, og finder selv nemt det han skal bruge, da der er sat punktskrift på skufferne. Rahma har hjulpet Joakim i starten og det har været vældigt hyggeligt.

Om torsdagen giver Joakim kopper og krus fra dagtilbuddet en ordentlig skrubbetur, så de grimme render af the og kaffe går helt af, når de efterfølgende vaskes i opvaskemaskinen. “Det er ikke min yndlingsopgave, men en opgave, der bliver sat pris på” siger Joakim. Et par gange om ugen pakker Joakim også bestik og servietter til spisestuen og så har han arbejde i radioen og på metalværkstedet, som han også havde før. På billedet kan du se Joakim, der samler dele til eltavler til Vestas-vindmøller. Joakim slutter vores samtale af med at sige, at han godt kan lide, at der er variation i arbejdet, og at han er glad for de mange nye opgaver.

Til minde om: Tommi til X-factor pre-casting

Selvom Tommi desværre ikke er iblandt os mere, vælger Bredegaard Posten at bringe en historie om en af Tommis sidste oplevelser, som betød meget for ham. Maria K. mødtes med Tommi få dage inden hans død og her fortalte han om sin X-Factor-oplevelse. 

“Alle siger, at jeg kan synge og efter et meget langt tilløb og et los i rumpen af Lars Kongsø meldte jeg mig til X-Factor” fortalte Tommi. I august var seje Tommi til pre-casting i DGI-byen i København sammen med sin ledsager og 8.000-10.000 andre håbefulde artister. Pre-castingen, som er det udvægelsesforløb inden de castings, vi ser i fjernsynet, bestod af tre moduler. Det første modul bestod af et spørgeskema. Det andet modul var et interview og valg af sang. Tommi valgte “Kvinde min” af Gasolin og han var slet ikke nervøs inden han skulle synge. Under det tredje modul fortalte Tommi om sig selv og sit liv. Tommi ventede i spænding på om han var gået videre til næste casting og men midt i september kom der desværre et afslag. Oplevelsen var dog det hele værd, fortalte han. 

Musik betød meget for Tommi og heldigvis nåede han at skrive og indspille et par numre, som vi nu kan lytte til og mindes ham.

Ny maskine i metal

Det er ikke længe siden, at der flyttede en ny maskine ind på metalværkstedet. Laserskæreren Fru Olsen er på vej på pension og derfor er der blevet købt en ny, som kommer fra Faaborg på Fyn.

Den nye maskine er 5-6 gange større end Fru Olsen og kan derfor arbejde med meget større emner. Den har også mere power og kan skære i flere forskellige materialer som træ, porcelæn, metal, læder, glas og akryl. Laserskæreren styres via et IT-system, som Simon stadig er i gang med at lære. 

Maskinen skal bruges til at lave påskepynt, julepynt, nøgleringe, læderpynt mv. Det er planen, at den skal til at lave mønstre og andre personlige kendemærker og udsmykning på fx skærebrædder og trækasser også for andre virksomheder. 

Nyeste produkt er en polet til indkøbsvognen. Der skal udvikles nye produkter og kreativiteten skal i gang - alle opfordres hermed til at komme med gode idéer. Kom forbi metalværkstedet og få en snak med Simon ved den nye laserskærer.

​

For tredje år i træk trak Yakup i løbeskoene til Esrum Sø Rundt d. 27. august, hvor han løb 5 kilometer sammen med Bjørn, som er socialpædagog i hus B. Mads, der lige nu er i praktik på Bredegaard, og Maria K. mødtes med Yakup og Bjørn en eftermiddag i huset, så vi kunne høre mere om, hvordan det var gået. 

Selvom det i starten var ret hårdt, så synes Yakup at løbet gik hurtigt. “Hold da op, er vi allerede færdige” sagde han til Bjørn, da de havde passeret målstregen. Der var rigtig mange mennesker, der heppede på Yakup og han er også selv en rigtig god hepper. “På et tidspunkt var der nogle børn, der overhalede os og så heppede Yakup på børnene” fortæller Bjørn. 

Yakup har trænet lige siden sidste års løb. Både på løbebånd i motionsrummet og i slotsparken. Mens der var sommerferie, var det forskellige medarbejdere fra huset, der løb sammen med Yakup.

Yakup er stolt over, at han slet ikke holdt pauser og han er klar til at løbe igen til næste år. Faktisk er træningen allerede i gang. Yakub var både ude og løbe dagen inden og dagen efter vores møde. 

Der var kendte ansigter blandt de mange glade heppere. Både Marie, dagtilbuddets fysioterapeut, der lige nu er på barselsorlov, Simon, Karina og hendes mand heppede på Yakup. De sidste 700 meter op af den stejle bakke var hårdt og dér hjalp det på energien, at blive heppet i mål. 

“Hvordan løber man, når man er blind?” spurgte Mads. “Vi løber med en elastisk gummisnor, hvor vi begge har fat i et håndtag i hver sin ende” forklarer Yakup og Bjørn. Yakup kan mærke vibrationerne gennem gummisnoren. Yakup løber også med refleksvest, hvor der står “Blind løber” bagpå. De andre deltagere var rigtig gode til at tage hensyn og løbe udenom.

Bjørn fortæller en sjov detalje: “Jeg havde nummer 79, som er Yakups fødselsår og Yakup løb med nr. 47, som også er navnet på en juleøl. Vi har aftalt, at sådan en skal Yakup have, når julen nærmer sig. Yakup elsker øl”. 

Efter løbet fik Yakup indgraveret navn og tid i medaljen og så gik turen til det lokale pizzeria, hvor Yakup fik to dejlige kolde fadøl - en til hvert ben. Yakup melder klar til start for fjerde år i træk til Esrum Sø Rundt d. 26. august 2024 og målet med alt det løberi er at holde sig sund og rask, fortæller Yakup. “Jeg går også til ridning og tandemcykling”. 

Vi ønsker Yakup god fornøjelse med træningen og forhåbentlig har endnu flere fra Bredegaard lyst til at komme og heppe eller måske endda løbe med til næste år.

​Med Muldvarperne i Løgstør

Endelig blev det lørdag d. 9. september, en dag som De Spillende Muldvarper har set frem til længe og øvet intensivt op til. På denne dag drog en gruppe muldvarper, Lars, Pelle og frivillig Helle mod Løgstør for at deltage i Handicap Grand Prix. 

Dennis N. har fortalt Bredegaard Posten om turen. “Vi kørte kl. 7:30 i godt humør og var fremme kl. 13. Vi fik billetter, fandt vores pladser og hyggede indtil grand prixet gik i gang” fortæller Dennis og fortsætter “Der var 500 publikummer, tre dommere, en overdommer, en konferencier og 12 bands eller solister”. En tur ind på grand prixets hjemmeside fortæller desuden, at deltagernes bidrag skulle være nyskrevede tekster og melodier. 

Muldvarperne gik på som nummer 11 med “Uh, hvor det blæser”. Sabro spillede på marimba, Stefan på trommer, Ulla og Tania på kor, Yakup på tamburin, Pelle på bas, Lars på guitar og Dennis på sang. “De andre havde nogle gode sange med og jeg var ret nervøs og havde sommerfugle i maven” siger Dennis, som sang det andet vers.  Alle kunne stemme på det nummer man bedst kunne lide, og man måtte gerne stemme på sig selv, hvilket muldvarperne selvfølgelig gjorde. 

Muldvarperne oplevede rigtig god opbakning fra publikum, som både klappede og sang med. Det blev dog ikke til en første plads, men bare det at være med, er en sejr i sig selv. Det var fedt at gøre publikum glade, synes Dennis. De trætte muldvarper var hjemme på Bredegaard lidt før midnat efter en dejlig dag og Dennis slutter af med at sige, at han har overvundet sig selv og har fået mod på mere.

​