Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Bredegaard Posten september 2026

​Bredegaard Posten er endelig tilbage efter en lang sommerferie. I denne udgave kan du bl.a. læse om pap-presseren Mogens, Hjem-Is-manden Nicholas, den løbende mand Yakup og Katrine, der har lavet et navneskilt i metalværkstedet. Rigtig god læse- og lyttelyst.

​Pap, muskler og sansestimuli i hus B

Mogens, der bor i Hus B, får jævnligt leveret kasser med mad og proteindrikke. Han er selv med til at åbne kasserne, pakke varerne ud og sortere dem og, vigtigst af alt, snuppe en smagsprøve.

Nogle gange har kroppen brug for at komme af med energi og indre uro. Sådan er det også for Mogens, og derfor så medarbejderne i Hus B de tomme papkasser som en oplagt mulighed. Mogens krammer, river, maser og banker på det hårde pap, og nogle gange får papkasserne også en flyvetur ned på gulvet med fuld kraft.

Det giver anledning til både glæde og grin, når Mogens får fingrene i pappet. Han er husets "pappresser", og det er en vigtig opgave at have! At sætte muskelkraften i spil er en god måde at bruge kroppen på. Det stimulerer muskel-led-sansen (den proprioceptive sans) og giver mulighed for virkelig at mærke kroppen, hvilket kan skabe en rar ro bagefter. Samtidig aktiveres følesansen (taktilsansen), når hænderne arbejder med pappets modstand og kanter. Det kan hjælpe hjernen med at finde fokus.

Det er virkelig godt gået af Mogens, og det er skønt at se, hvordan helt almindelige papkasser kan forvandles til ren sansemedicin.
Mogens åbner papkasse med proteindrikke.
Mogens åbner papkasse med proteindrikke.

Mogens folder papkassen sammen.
Mogens folder papkassen sammen.

Da jeg fik lov at ringe med hjem-is-klokken af Nicholas Schmidt

Når det er sommer og dejligt varmt, kender vi vist alle sammen lyden af Hjem-IS-bilen, der kommer kørende, mens klokken ringer. Jeg har tit tænkt over, hvordan klokken egentlig virker. Hvor sidder den henne? Er den uden på bilen eller inde i den? Og jeg har længe haft lyst til selv at prøve at ringe med den.

Den 18. august tænkte jeg: Nu spørger jeg simpelthen personen, der kører Hjem-IS-bilen, om jeg må se klokken. Og det måtte jeg heldigvis gerne! Jeg fik at vide, at jeg måske ikke kunne nå selve klokken oppe på taget, men at jeg gerne måtte sætte mig ind på førersædet og prøve at ringe med den. Det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne. 

Jeg satte mig ind i bilen, og efter lidt tid fandt jeg snoren, som man skal trække i. Den var faktisk lidt svær at finde. Men da jeg først havde fundet den, trak jeg løs, og så ringede klokken! 

Så fik jeg i den grad annonceret, at nu kunne man købe Hjem-IS, inden bilen kørte videre. Folk ude på gaden kunne pludselig se mig sidde i bilen og være Hjem-IS-mand for en kort stund. Jeg huskede selvfølgelig også selv at købe is. Bagefter gik jeg ind og lagde isene i fryseren. Kort efter bød jeg mine to kammerater, Mads Bang og Olav, på en is. Vi sad og nød isene, mens jeg fortalte om, hvordan jeg havde båret mig ad med at få lov til at prøve klokken i Hjem-IS-bilen.

Det var rigtig, rigtig sjovt. Og nu ved jeg endelig, hvordan man får Hjem-IS-klokken til at ringe!
Nicholas på førersædet i Hjem-Is-bilen mens han hiver i klokke-snoren.
Nicholas på førersædet i Hjem-Is-bilen mens han hiver i klokke-snoren.​

5 fortæller om livet på Bredegaard

Har du set de 5 film, hvor Nicholas, Tania T., Yakup, S​øren og Svend fortæller om deres liv og hverdag på Bredegaard? Se filmene på Bredegaards Facebook-siden​ og på hjemmesiden.

Dennis’ miniferie

Dennis havde en dejlig lille sommerferie med en tur til Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Her stod den på hygge, god mad og en tur ned til stranden og Kronborg Slot. 

Vi fandt også Yatzy frem og spillede, mens solen langsomt gik ned. Det var rigtig hyggeligt.
Efter en god overnatning på hotellet blev opholdet rundet af med en dejlig morgenmad, inden turen gik hjem igen.
Dennis spiller yatzy udenfor ved Marienlyst Strandhotel.
Dennis spiller yatzy udenfor ved Marienlyst Strandhotel.

Den løbende mand

Den løbende mand, Yakup, har haft en travl sensommer i løbeskoene sammen med Bredegaards fysioterapeut Marie. Den 30. august deltog Yakup i Esrum Sø Rundt, hvor han løb 5 kilometer. Yakup har efterhånden deltaget i løbet mange gange og må siges at være en erfaren Esrum Sø Rundt løber. 

Lørdag d. 19. september snørede Yakup løbeskoene endnu engang og deltog i VM i lande-vejsløb i Københavns gader. Her tilbagelagde Yakup også fem kilometer. Yakup har ved begge løb fået en flot medalje og en kold øl bagefter! Tillykke med de flotte præstationer, Yakup. 

Yakup og Marie efter Esrum Sø Rundt. Begge har de flotte medaljer om halsen. Yakup og Marie efter Esrum Sø Rundt. Begge har de flotte medaljer om halsen.

Yakup og Marie efter VM i landevejsløb i København. Til dette løb var medaljen lilla.
Yakup og Marie efter VM i landevejsløb i København. Til dette løb var medaljen lilla.

Damehygge

Mens dagtilbuddet har været lukket hen over sommeren, er der foregået en række aktiviteter for de beboere og brugere, som har lyst. Damehygge plejer at være et sikkert hit, og det var det også denne gang. 

Fia og Lisa fra huse DE stod for aktiviteten, som begyndte med bobler og snacks. Bagefter fik damerne håndmassage, ansigtsmaske, fodbad eller hvad man nu havde lyst til. Efter de behagelige aktiviteter blev der hygget med god mad efterfulgt af kaffe og kage i værkstedsgården.
Drinks og hygge i væveriet i dagtilbuddet, hvor der blev holdt damehygge i sommerferien.
Drinks og snacks i væveriet i dagtilbuddet, hvor der blev holdt damehygge i sommerferien.
Anette får hovedbundsmassage.
Anette får hovedbundsmassage.
Tania Thulin får fodmassage af Fia.
Tania Thulin får fodmassage af Fia.

Katrine i metal

Katrine skulle egentlig have mobility med Anne Krag, men var så godt i gang med introduktion til metalværkstedet med Simon, at Anne i stedet besluttede sig for at tage nogle billeder. 

Det var en stor overvindelse for Katrine at prøve at betjene rigtige maskiner, som både larmer og kan virke overvældende. Stemningen blev dog hurtig ganske munter med gensidigt drilleri bl.a. om hvem der synger bedst af Katrine og Simon. 

Katrine kastede sig ud i afprøvningen af maskinerne og var tydeligt stolt af det, hun fik lavet. Flere gange udbrød hun: ”Åh ja, hvor sejt!” Som afslutning lavede Katrine et skilt med sit navn til sin egen dør.
Katrine betjener en af de store maskiner på metalværkstedet. Simon har en tryg hånd på Katrines  ryg.
Katrine betjener en af de store maskiner på metalværkstedet. Simon har en tryg hånd på Katrines ryg.
Katrine prøver en af de andre maskiner. Simon hjælper ved at føre Katrines hånd.
Katrine prøver en af de andre maskiner. Simon hjælper ved at føre Katrines hånd.
Katrine mærker på et stort og tykt stykke pap. Pappet skal ind i laserskæreren.
Katrine mærker på et stort og tykt stykke pap. Pappet skal ind i laserskæreren.
Katrine med sit nye navneskilt til døren, som hun selv har lavet på laserskæreren.
Katrine med sit nye navneskilt til døren, som hun selv har lavet på laserskæreren.

Fødselsdage i oktober

I oktober skal vi fejre
Thomas C. d. 1. oktober
Dennis H. d. 1. oktober
Michael d. 7. oktober 

Kommende arrangementer

1. oktober - Beboerforeningsmøde
21. oktober - Høstbal
5. november - Beboerforeningsmøde
10. november - Feriemesse
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden