Søndag d. 29. januar holdt Jesper Skov, beboer i hus E, sin 50 års fødselsdag for 18 medbeboere og familie i Bredegaards spisestue.
Jesper fik mange gode gaver og bød sine gæster på lagkage, kakao med flødeskum, kaffe og the. Jespers bofæller holdt søde taler. Der blev også sunget - til lejligheden komponeret - sange akkompagneret af Kenneth, som er pædagog i huse DE.
Til aften i huset havde Jesper bestilt mørbradgryde med pølser og ris og Hansen is til dessert.
En af gæster skrev efterfølgende: Tak fordi jeg måtte komme til Jespers fødselsdag og mærke den glæde og kærlighed, som han deler med os alle. Tillykke med ham! Hilsen Knut
Alt i alt en festlig og hyggelig 50 års fødselsdag - tillykke Jesper!
.jpg)
.jpg)
Foto til venstre: Fødselaren Jesper i den festpyntede spisestue, hvor 18 medbeboere og familiemedlemmer var inviteret til 50
års fødselsdag. Foto til højre: Jesper pakker gaver op med lidt hjælp fra sin søster Tine.
Foto til venstre: De 18 gæster fik lagkage, kakao med flødeskum, kaffe og the. Foto til højre: Glade Jesper hygger sig med sine medbeboere
Frank og Ulla.

Foto: Kenneth akkompagnerede festsangene og flygelet blev samtidig brugt som gavebord.