Mette Møller og Lars Brandt, begge brugere af Blindecenter Bredegaards dagtilbud, sagde ja til udfordringen.

De har i marts måned over 5 gange været på arbejdsmiljørepræsentant-kursus.
Udfordringer var der flere af, da kurset ikke er tilrettelagt for blinde og svagtseende. Mette og Lars viste gå-på-mod og var aktive, når vi forberedte lektier og øvede os på de nye ord og deres betydning. Vi lavede også rollespil.
Målet med uddannelsen er, at udviklingshæmmede i landets dagtilbud / beskyttede værksteder i fremtiden selv kan tage aktiv del i det lokale arbejdsmiljøarbejde.
Det er landsforeningen LEV, der har skaffet penge til at udvikle og tilbyde denne uddannelse.
Forskellen på en almindelig arbejdsmiljøuddannelse og den uddannelse som tilbydes mennesker med udviklingshæmning, ligger i undervisningsmaterialet, selve undervisningen og den måde, hvorpå den enkelte skal til den afsluttende prøve.
Mette og Lars skal med deres uddannelse nu sammen med værkstedsbrugerrådet, arbejde med arbejdsmiljøet i dagtilbuddet. De første opgaver ligger allerede klar.
De skal i gang med at lave en APV (arbejdspladsvurdering) og der er også en nærved- ulykke, der skal undersøges.
Støtteperson under forløbet: socialpædagog Anja Peuker Nielsen.