På en lun maj-dag løb årets Tour De Bredegaard af stablen. Dagen bød på discipliner, der gav smil på læben og sved på panden. Tour De Bredegaard er en aktivitetsdag, hvor beboere og brugere i hold dyster i sjove (og lidt hårde) discipliner, som alle kan være med til.
Dagens discipliner var:
- Cykelløb (også for kørestolsbrugere)
- Rejse-sætte-sig / håndcykel
- Længdekast
- Trampolinhop
- Stafetløb
- Dåsekast
Joakim, Nicholas og Jesper Skov sendte live-radio fra blindegaden og sørgede for festlig musik under hele touren. Da alle hold havde gennemført disciplinerne, blev der serveret kolde øl og sodavand, grillpølser, kold kartoffelsalat. Under desserten, som var dejlige pindeis fra Hansen is, blev vinderen udråbt. Og det var lyserødt hold, der sejrede i år. Holdet fik en flot medalje og alle deltagere gik hjem med et flot diplom fordi det er sejt, at de er med.
En dejlig dag fyldt med bevægelse, fællesskab og godt humør.