Efter dagtilbuddets 3 ugers sommerlukket var det dejligt at være tilbage på Bredegaard. Det er efterhånden blevet en tradition, at dagtilbuddet afholder Tour De Bredegaard den første fredag efter sommerferien.
Her er det Berit i disciplinen længdekast.
.jpg)
Jesper Skov og Joakim stod endnu engang for musikken og skabte god stemning.
Disciplinerne var i år cykelløb, tovtrækning, rejse/sætte sig, stafet og længdekast. Tre af disciplinerne var nye og de faldt alle i god jord hos deltagerne.
En anden ny ting i år var, at hvert hold havde en holdkaptajn, som havde overblikket og hjalp holdet igennem disciplinerne.
Her er det Dennis som kaster risposen langt under længdekast.
Altid smilende Sabrina under rejse/sætte sig - disciplinen. Her kunne deltagerne godt risikere at få lidt sved på panden.
Cykeløb rundt om Bredegaard er en tradition. De fleste beboere og brugere kan lide fart og følelsen af vind mod huden. De fleste af Bredegaards sofacykel kører på el.
Berit under rejse/sætte sig øvelsen. Berit har en ribbe at holde fast i. På den måde kunne deltagere, der havde brug for lidt støtte, også være med.
De andre år har alle deltagerne fået en t-shirt i deres holds farve. I år var det en smart bøllehat som også var god i sommervarmen. Her er det grønne hold bestående af Ulla, Frank, Jacob, Mogens og Ingelise med deres diplomer.
Yakub, Lars, Tania T., Søren, Preben og Jan udgjorde det blå hold. Her er holdet i spisestuen med deres fine diplomer.
Det var dog det lyserøde hold der vandt. Efter diplomoverrækkelsen var der dejlig frokost bestående af pølser, kold kartoffelsalat med brød til og Hansen pindeis til dessert.