Miljøorienteret pædagogik

​Når man er døvblind har man store vanskeligheder med kommunikation, information og orientering i omgivelserne. En miljøorienteret pædagogik etablerer gode og udviklende relationer målrettet døvblinde. Der er fokus på det sociale og kommunikative, såvel som de fysiske omgivelser.

​Sanser
Medfødt døvblindhed betyder ikke nødvendigvis et fuldstændigt fravær af høre- og synssansen, ofte er der en rest, som kan give barnet en begrænset information om omverdenen, udover det, som de resterende tre sanser kan give. 
Af de andre tre sanser - føle, smage og lugte - fokuseres der især på følesansen. Både i form af taktil kommunikation, som er et følbart tegnsprog for døvblinde, der baserer sig på det almindelige tegnsprog, og ved at indrette omgivelserne, så eleverne kan føle sig frem, og orientere sig, ved hjælp af fysiske kendetegn, f.eks. ved indgangen til et rum.

Social læring
For børn med alle fem sanser tilgængelige, sker megen social læring tilfældigt, idet at børnene observerer og registrerer omgivelserne, og forsøger at danne et meningsfuldt billede af hvad der foregår. Den mulighed er døvblinde børn i vid udstrækning afskåret fra, og er i fare for at indoptage så få sociale erfaringer, at de bliver isolerede.

Kontaktperson
En elev på Spor 3 har i videst muligt omfang kun én og samme medarbejder omkring sig i dagligdagen. Det er kontaktpersonens primære opgave at etablere en tillidsrelation, så eleven knytter sig til vedkommende, og igennem tillidsrelationen bliver mødt med udfordringer, der kan udvikle elevens sociale, såvel som læringsmæssige kompetencer. 
Kontaktpersonen og teamet udvælger nøje de stimuli, der på et givent tidspunkt kan hjælpe eleven med at skabe mening og samspil - og sørger desuden for rum og ro til bearbejdning af nye indtryk.


Redaktør