Gå til hovedindhold

Psas (partnerstøttet scanning)

​Partnerstøttet scanning er en kommunikationsstrategi, hvor samtalepartneren på systematisk vis stiller et ordforråd til rådighed for personen med kommunikationsbesvær.

Samtalen med partnerstøttet scanning foregår ved, at samtalepartneren først nævner en række udsagn. Måske understøttet med symboler. Derefter siger samtalepartneren: ”Nu må du vælge", og så gentager samtalepartneren de samme udsagn i et tempo, så personen har tid til at reagere på det enkelte udsagn/symbol.

Personen uden talesprog signalerer sit valg af udsagn med fx et smil, blikretning, lyd eller en bestemt bevægelse, der betyder "ja". Nogle personer har også et signal for "nej/gå videre". Det er hensigtsmæssigt, at det sidste udsagn i opremsningen af muligheder er: ”Noget andet”, for at give personen mulighed for at sige: "Giv mig andre udsagn".

En succesfuld brug af partnerstøttet scanning kræver, at samtalepartneren ved, hvordan personen uden talesprog viser, hvilket af de viste udsagn han/hun vælger.
 
Læs mere om PSAS her.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden