Ekkolokalisering - en metode til at orientere sig uden brug af synet (del 3)

​Udbredelse af ekkolokalisering og retten til at være anderledes.
I samarbejde med IBOS* deltager Kommunikationscentret i et Erasmus+ projekt om ekkolokalisering. Ekkolokalisering er en orienteringsmetode, hvor en borger med synsnedsættelse gennem lyd og lydens refleksion fra omgivelserne kan danne mentale billeder af omgivelserne. 

Udover at systematisere undervisningen af ekkolokalisering er ønsket med projektet at få udbredt viden om ekkolokalisering. Et af de forbehold borgere med synshandicap kan have overfor ekkolokalisering, er frygten for at skille sig ud – at være anderledes. Ens funktionsnedsættelse bliver mere tydelig, hvis man går og ”larmer”. Ekkolokalisering foregår nemlig ved at klappe, knipse eller klikke med tungen. Klik med tungen er særligt effektiv, da lyden er tættere på øret, hvilket gør det nemmere at bedømme afstanden, lyden rejser, før den kommer retur.

Ved at udbrede ekkolokalisering som metode og værktøj vil det over tid også blive mindre ”mærkeligt” for omgivelserne. Derfor er det også vigtigt at udbrede viden om ekkolokalisering i offentligheden generelt. Med viden kommer forståelse og det voksende fokus på forskellige diagnoser på kryds og tværs i samfundet, gør at man generelt vil opleve at flere og flere mennesker er ”anderledes” og skiller sig ud. Øget kendskab til forskellige diagnoser og udfordringer gør det nemmere at forstå, hvorfor mennesker agerer som de gør. Man har ret til at være anderledes, uanset 
om det er gennem ens beklædning eller handicap. 

*Instituttet for Blinde og Svagtseende

Artiklen er baseret på interview med projektdeltager fra Kommunikationscentret Lone Dyekjær



Redaktør