Jeg vil ikke undvære mit høreapparat for noget

​Asta Holm kommer jævnligt på Kommunikationscentret for at få hjælp til sin hørelse, der ændrer sig gradvist. Selv er hun aktiv i sin lokale høreafdeling, hvor hun giver hjælpen videre. 

​Mo​delfoto: Colourbox

Asta Holm er 74 år og en meget erfaren høreapparatbruger. Hun var sidst i 30’erne, da hun fik konstateret den arvelige sygdom otosklerose, som er en slags forkalkning af øreknoglerne. 

Brug for hørelse på begge ører 

I dag er Asta døv på det ene øre og hører dårligt på det andet. Den døve vinkel har været et problem for Asta, som er bestyrelsesformand for sin lokale Høreforening. Hun er dagligt i dialog med mange mennesker og har brug for at kunne modtage lyd til begge ører. Asta har derfor fået et såkaldt Cross-apparat, som trådløst overfører lyd fra det døve øre til det hørende øre. Lyden opfanges af en lille mikrofon i det døve øre og sendes trådløst til en modtager i det modsatte øre. 

- Det er et helt vidunderligt apparat, som gør, at jeg undgår den døve vinkel. Men som altid, når man får nye høreapparater, kræver det nogen tilvænning. 

Høreklinikkernes forlængede arm 

Asta får hjælp til at bruge apparataterne sammen med høretekniske hjælpemidler på Kommunikationscentret. Hun har stor glæde af sine hjælpemidler til TV og radio, fastnettelefon, mobiltelefon, dørklokke og vækkeur. 

- I 1990 fik jeg mit første hjælpemiddel, en telepude. Der løb en ledning fra fjernsynet til en pude i sofaen. Ikke så praktisk som i dag, hvor jeg har en enhed, som sender trådløst til FM-programmet i høreapparatet. Og den har så lang rækkevidde, at jeg kan gå ud i køkkenet og stadig følge med i programmet. 

Asta kalder Kommunikationscentret for høreklinikkernes forlængede arm. Her oplever hun ro og nærvær. Asta har sin faste hørekonsulent, som hun svinger godt med og føler sig forstået af. Men hun udtaler sig gerne om hele Kommunikationscentrets høreafdeling, da hun har mødt flere af konsulenterne. 

- Jeg har både været der med min mand og med medlemmer af høreforeningen. Hver gang spørger hørekonsulenten til den enkeltes hverdag og helt konkrete behov. Og de kan forklare hørekurven og hvordan et høreapparat fungerer på en måde, så man forstår det. Vi er jo alle sammen forskellige, men de formår altid at finde frem til præcis den hjælp, der er brug for. Helt kort vil jeg sige, at på Kommunikationscentret får man ægte høreomsorg. 

Berigende bestyrelsesarbejde 

Asta giver høreomsorgen videre, når hun rådgiver medlemmerne af sin lokale høreforening. Mange af medlemmerne er forvirrede over alle de praktiske ting, de skal tage stilling til, når de får konstateret dårlig hørelse. 

- Jeg foretrækker, at de kommer før de har fået høreapparat. Så kan vi tale om, hvordan vi griber problemet an fra start i stedet for at brandslukke bagefter. Jeg er som regel helt opløftet, når jeg går fra rådgivningen. Folk kommer med et problem og går glade derfra. Det giver mig også et stort netværk, for når man mødes igen, er der en personlig kontakt. 

Sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer planlægger Asta medlemsmøder, skriver referater og arrangerer foredrag og andre aktiviteter. 

- Vi har fx arrangementer, hvor vi sælger skrabelodder for Høreforeningen. Det er både hyggeligt og sjovt, men hold op hvor er vi trætte bagefter! Når der er meget larm, skal man virkelig koncentrere sig om at høre, hvad folk spørger om.

Efter de mange arrangementer og møder er der ikke altid overskud til så meget andet. Men familien respekterer, at bestyrelsesarbejdet fylder meget i Astas hverdag. 

- Jeg siger ikke ja til andre ting, hvis jeg har fastlagt møder i bestyrelsen. Der føler jeg et stort ansvar, men til gengæld samler jeg det meste, så jeg kan tage det på én gang. På den måde bliver der også tid til at tage i sommerhus og til at være sammen med mit barnebarn på 8 år. 

At få den rigtige hjælp 

I Høreforeningen kan Asta se, hvor meget det betyder for medlemmerne at få den rigtige hjælp. Ligesom det er afgørende for hende selv at få hjælp til at håndtere hørevanskelighederne. 

- Det betyder alt for mig at kunne høre, og jeg ville ikke undvære mit høreapparat for noget. Når jeg tænker tilbage, ville jeg ønske, jeg havde bedt om hjælp, da jeg var erhvervsaktiv. Men jeg vidste ikke, at der fandtes en høreforening eller et kommunikationscenter. Derfor har vi en fælles mission. Vi skal være synlige for dem, der har brug for os. 




Redaktør