Jeg kan så meget andet end at se

​Øjensygdommen AMD er skyld i, at Jens Hærvig ikke kan se ret meget. Han klarer hverdagen med familiens støtte og med en håndfuld hjælpemidler, som han har fået gennem Kommunikationscentret.

Mit lyse syn på verden overgår mine optiske evner
Som produktionschef i Danmarks Radio var Jens Hærvig i sit arbejdsliv med til at lave de første fjernsyn herhjemme. Han var afhængig af sit skarpe blik og sit gode farvesyn ind til for tyve år siden, hvor han afsluttede sin karriere i DR. Herefter begyndte synsvanskelighederne, som gradvist er blevet værre. I dag er han 91 år og nyder pensionisttilværelsen sammen med sin kone Ellen. Hans positive syn på verden overgår hans optiske formåen. 

- Jeg er optimistisk af natur, og jeg har det bare så godt. Når der er noget, jeg ikke kan, er der andet, jeg er god til. Jeg hører nok bedre end min kone. Så vi supplerer hinanden og er fx vældig gode til at gætte kryds og tværs sammen. Hun siger: gæt et pattedyr på syv bogstaver, og jeg tæller på fingrene. Min kone kører stadig bil, og vi tager tit ud og oplever naturen. Jeg har jo stadig de indre billeder. Kan dufte foråret og mærke skoven. 

Humoren og følesansen 
Danmarks Radios seniorklub indbyder jævnligt til sociale arrangementer. Det er hyggeligt at mødes med de gamle kolleger, men Jens kan ikke altid kende folk, når de kommer ind ad døren. 

- Jeg kan se konturerne, og så kan min kone sætte navn på. Og ellers må jeg jo føle mig lidt frem. Det kan man sagtens lave lidt sjov med, griner den pensionerede produktionschef. 

Lytter dagligt til lydbøger 
Et af de hjælpemidler, Jens bruger mest, er en speciel afspiller til lydbøger. Han læser faktisk mere end han gjorde dengang synet var intakt. Ikke almindelige bøger, men såkaldte Daisy-bøger. Daisy-formatet giver mulighed for at springe fra kapitel til kapitel, holde pauser og sætte bogmærker i bøgerne. Daisy-afspilleren har store følbare knapper, som kan betjenes uden brug af synet. 

- Jeg læste meget faglitteratur i mit arbejdsliv og forsømte egentlig det skønlitterære. Så nu indhenter jeg det med næsten tre bøger om ugen. I dag har jeg bestilt ”Den hundredårige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt”, som jeg glæder mig til at få med posten i morgen. 

Avislæsning med forstørrelse 
Avisen bliver læst via et CCTV, som er et elektronisk forstørrelsesapparat, der ligner et lille fjernsyn. Jens placerer et udsnit af avisen under skærmen og forstørrer det op til præcis den størrelse, som han bedst kan se. Kontrasten og farverne kan ændres, så billedet bliver så optimalt som muligt. Et CCTV kan i øvrigt også bruges til håndarbejde, medicindosering og andet, som kræver, at man kan se detaljer. 

- Med mit perifere syn kan jeg læse de største overskrifter i avisen, vælge min artikel og derefter lægge den under CCTV’et. Jeg vender kontrasten, så jeg ikke bliver blændet af det hvide papir. 

Familien tæller mest 
Jens fortæller, at de synskompenserende hjælpemidler er vigtige for hans hverdag. Han bruger dem dagligt og ofte i kombination med den hjælp, han får af familien. Når han sidder ved sin computer, har han som regel sin kone ved sin side. Så læser hun på skærmen, mens ægtemanden skriver blindskrift. Det er rart at have overblik over økonomien selv, men til de sværeste opgaver, som fx NEM-Id, hjælper tvillingesønnerne, som begge arbejder i IT-branchen. 

- Med familien og hjælpemidlerne klarer jeg hverdagen. Ja, det vigtigste er selvfølgelig min kone gennem snart 60 år, som stadig er så dejlig. Dog tør hun ikke længere rejse med mig alene, da jeg også har hjerteproblemer. Men så melder vores fire børn sig en efter en og tager os med til Sydeuropa. På rejserne er det især filterbrillerne, som hjælper mig, så jeg ikke bliver blændet af solen. Filtrene reducerer dagslyset mere effektivt end solbriller. 

Individuelt tilpassede hjælpemidler 
På Kommunikationscentret har Jens fået hjælp til at finde de rigtige hjælpemidler og til at tilpasse dem til sine ressourcer og behov. Han henvendte sig for at få undersøgt sine muligheder ved en grundig synsfaglig udredning. Det har alle borgere med synshandicap ret til. 

- Både svagsynsoptikeren og synskonsulenten var ivrige efter at hjælpe mig. De forklarede mig alting på en måde, så jeg forstod det. Kort efter fik jeg besøg af synskonsulenten, som undersøgte mit behov for belysning og hjælpemidler hjemme. Jeg fik anbefalet Daisy-afspilleren, CCTV’et, filterbrillerne, lampen over min pc og en lup. Synskonsulenten ansøgte min kommune, som bevilgede alt det, jeg havde brug for, undtagen et IT-kursus. Så jeg oplevede, at der var et godt samarbejde mellem kommunen og Kommunikationscentret.​
Redaktør