Kreativt værksted med hjælpemidler

Kreativiten blev ikke lammet, da Jeppe som helt ung brækkede nakken. En god del opfindsomhed og forskellige hjælpemidler gør det muligt for ham at skrive bøger, male og spille musik. 

Tilpasning af mikrofon

Anders fra Kommunikationscentret indstiller mikrofon, så Jeppe kan diktere til compturen. Foto: Enok Holsegaard

Jeppe Wards stue er en maleriudstilling med farverige billeder malet med akryl. Billederne gemmer historier om jazz, politik, venskaber og Jeppes skildpadde. Soveværelset er forfatterværkstedet, hvor Jeppe er i gang med sin femte roman. I den lille have høres somme tider jazzmelodier fra mundharpen, som er blevet Jeppes instrument. Det er en kreativ sjæl, vi møder i stuelejligheden i Lyngby. 
 
Jeppe har altid dyrket sine kreative sider. I sin tidlige ungdom spillede han guitar på klubber i København og drømte om en pladekontrakt. Men den drøm brast en julidag i 1991 sammen med mange andre fremtidsdrømme. Som sædvanlig var Jeppe glad og impulsiv, da han, omgivet af gode venner, sprang på hovedet i Lyngby sø. Vandstanden var lav, det havde han ikke bemærket. Jeppe brækkede nakken og blev lam fra skuldrene og ned. Men kreativiteten blev ikke lammet, tværtimod boblede den frem i nye former. "Når man bliver lam, er det vigtigt, man ikke dvæler ved det, man kunne. Man skal finde noget nyt. Og hvis man får nogle hjælpemidler, kan man alligevel meget." 
 
Efter et årelangt genoptræningsforløb var Jeppe klar til at flytte ind i stuelejligheden uden dørtrin, som han nu bebor på 25. år. Han bor for sig selv, men er aldrig alene. Jeppe er afhængig af sine hjælpere 24-7. Han kan bevæge sin højre arm, men resten af kroppen er lam. Inklusive alle ti fingre. Til gengæld kan han bevæge hovedet, der er lige så fyldt med idéer og drømme, som det altid har været. Det er bare nogle andre drømme og idéer end før ulykken. ”Jeg har alle muligheder for at forfølge mine idéer, jeg skal jo ikke bruge tid på opvasken. Selvom jeg hellere end gerne ville vaske op. Så husk at nyde opvasken, hvis I kan!" Den får vi lige med på vejen. 
 
Jeppe skriver, som om det var hans arbejde. Seks timer hver dag. Med en specialfremstillet ”håndklemmepind” kan han godt styre sin computer med den højre hånd. Han kan tænde den og åbne programmer, men når han skal til tasterne, begynder det at knibe. "Det er skulderen, der brokker sig over de mange timer foran skærmen". Derfor er Jeppe i kontakt med Anders Davidsen fra Kommunikationscentret. Anders er specialist i kommunikationsløsninger og har installeret programmet Dictus på Jeppes computer. Med Dictus kan Jeppe diktere tekst og styre kommandoer med stemmen. "I starten var det lidt op ad bakke. Først skulle Dictus lære min stemme at kende ved at jeg læste noget op. Så kunne jeg gå i gang, men mange af de ord, jeg brugte, kunne programmet ikke kende. Dem måtte jeg så indtale, og jeg er faktisk stadig i gang. Men når det først spiller, bliver det en kæmpe hjælp. Ikke mindst for skulderen, som vil blive belastet mindre."
 
Jeppe har en imponerende arbejdsdisciplin. Som han siger, er der ikke noget med at se fjernsyn eller spilde tiden på ingenting. Når han først er kommet op om morgenen og sidder i sin kørestol, skriver han. Eller googler. Lige nu er han i gang med at forberede sig på en ny roman om et nygift par, der driver fra land i en båd og oplever deres livs værste mareridt. Jeppe finder ud af, hvordan der ser ud og dufter på Costa Rica, hvor hovedpersonerne befinder sig. Samt hvad der sker, hvis man drikker saltvand eller sin egen urin... "Så kan man se syner!"
 
Jeppe kan ikke holde ud at være indendørs i sommerhalvåret. Så han tager ofte til vandet eller til byen sammen med sine hjælpere. Men computeren kommer med, for der skal jo skrives. Indtil videre har det været lidt svært at få Dictus til at fungere i støjende omgivelser, men det må kunne løses. Vi lover at give besked til Anders, som forhåbentlig kan trylle lidt mere med udstyret. 
 
Udenfor finder Jeppe også motiver til sine malerier. Han er ved at male Pisserenden i København, men der sniger sig også ofte politiske motiver ind. Og motiver fra musikkens verden, for eksempel Amy Winehouse og Billie Holiday i skøn forening. Man skulle tro, det var svært at male uden at kunne bevæge fingrene. Men ikke for Jeppe. Han har konstrueret en læderhandske, som der kan tapes en pensel fast på. Den giver ham mulighed for at blande farver og svinge penslen på lærredet. "Når jeg maler, flyver tiden af sted. Det er en god følelse". 
 
Jeppe får også en god følelse af at spille på mundharmonika. Han giver os en smagsprøve med et Billie Holiday-nummer. Efter badeulykken besluttede Jeppe sig for at udleve de ting, som gør ham glad. "Jeg besluttede mig for at lave mit eget liv. Jeg ville smile og ikke klynke. Det hjalp. Man kan jo egentlig gøre det, man sætter sig for, ligegyldigt hvad livet ellers byder én." Selvfølgelig er det langt fra nemt. Jeppes kreativitet blev da også sat på standby for nogle år siden. Han havde fået afslag på en roman og prøvede først at skrive den om efter forlagets anvisninger. Men det kunne han ikke. Han gik ned, orkede ikke at skrive mere. "Hvem skulle jeg egentlig skrive for? Og hvem skulle jeg male for? Ja, hvorfor skulle jeg overhovedet stå op om morgenen? Det var en helt normal eksistentiel krise, og den kan jeg jo også skrive om. Nu hvor jeg er kommet ud på den anden side. Den kommer mit ægtepar også til at møde."
 
Jeppe er tilbage i sin grundstemning. Han er så glad for, at han kan det, han kan. "Jeg går jo gennem livet med min kørestol og mine hjælpemidler", smiler han. Vi håber, han får udgivet romanen om ægteparret, der forliser. ”Korncirklen” blev udgivet på Forlaget Zalamanca, (2004). I "Tobias - kampen for et liv" kan du læse meget mere om et liv, der blev ændret i ét hovedspring. Denne roman udgav Jeppe selv tilbage i 1996.  
 





Redaktør