Gå til hovedindhold

​​

Et typisk IKT-forløb

Hvis du har brug for en IKT-løsning og bor i Region Hovedstaden, hører vi gerne fra dig. ​

​Du kan selv henvende dig, eller du kan blive henvist fra kommunen eller hospitalet. Når vi har modtaget dit ansøgningsske​​ma​, indhenter vi lægelige og evt. andre relevante oplysninger. Vi kontakter dig for at aftale tid til en udredende samtale på Kommunikationscentret eller hos dig.

Under samtalen kortlægger vi dine udfordringer, og hvorledes de påvirker din dagligdag. Vi diskuterer også forskellige løsningsmuligheder med dig. Målet er at finde den enklest m​ulige løsning, da det erfaringsmæssigt er det, der virker. Evt. nye IT-løsninger skal kunne fungere sammen med dit eget IT-udstyr.

​Efter samtalen udarbejder vi en udredningsrapport til din kommune, som vi ansøger om den fornødne tid til afprøvning af hjælpemidler. Det er kommunen, der afgør, om forløbet skal fortsætte og i hvilket omfang.

​​​Afprø​​vning af det bedst​​ egnede hjælpe​​​​​​middel

​Når vi har modtaget tilsagn fra din kommune, laver vi den egentlige afprøvning. Afprøvningen forløber ofte over længere tid, så vi kan se, om løsningen fungerer i praksis. Når vi sammen med dig har fundet den mest optimale løsning, kan vi ofte ansøge kommunen om at bevilge den. Herefter har vi mulighed for at hjælpe med den nødvendige installation, opsætning og instruktion. 

​​Lær a​t bruge de​​​t mes​t optimalt

Vi lægge​r vægt på, a​t løsningen skal forbedre dine muligheder for at deltage aktivt i hverdagen uanset om du er barn eller voksen og måske går i institution, skole eller på arbejde. Du skal have så mange muligheder for selvstændighed og kommunikation som muligt. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med et specialundervisningsforløb, så du lærer at bruge og inddrage løsningen i hverdagen. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage dine pårørende eller andet netværk for at sikre en fælles indsats, som øger dine handlemuligheder og livskvalitet. ​​

​​Inddragelse a​f netværket

I mange tilfælde kan det være relevant at inddrage pårørende, støttepersoner eller andet netværk for at sikre en fælles indsats, som øger dine handlemuligheder. Det er ofte samarbejdet med hele netværket, der gør at løsningen kommer til at virke. ​







Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden