Gå til hovedindhold

​​​​

Syndromer

​På Kommunikationscentret møder vi mennesket bag syndromet og forsøger at finde frem til den bedst kompenserende løsning. 

Hvad er ​et syndr​​om?

Et syndrom betyder, at en gruppe af tegn og symptomer optræder sammen, fx udviklingsforsinkelser, bevægelsesudfordringer eller særlige kendetegn ved sanserne. Dette kan være forbundet med en bestemt sygdom eller tilstand og kan skyldes genetiske, fysiologiske eller miljømæssige faktorer. Eksempler er Downs syndrom, RETT-syndrom og mere sjældne syndromer, som hver har deres egne karakteristika og kræver en skræddersyet indsats.

Mennesket bag syndromet​

​Uanset hvilket syndrom og hvilke udfordringer, det medfører, møder vi på Kommunikationscentret mennesket bag og forsøger at finde frem til den bedst kompenserende løsning. Vi starter med en grundig vurdering af dine ressourcer og behov. Dette indebærer både observationer og samtaler med dig og dit netværk. På baggrund af denne vurdering udarbejder vi en skræddersyet indsats, der fokuserer på at styrke din kommunikation, selvstændighed og livskvalitet.

Kommunikati​​​​​onsh​​jæl​pemidler

På Kommunikationscentret kan du afprøve løsninger som øjenstyringssystemer, talemaskiner, tavler og andre alternative kommunikationsformer. Du kommer til at møde en af vores IKT-konsulenter, som er eksperter i at tilpasse disse hjælpemidler til dine individuelle behov.

Tale-/stemmeundervisning 

En logopæd vil være med til at vurdere behovet for sprog-, tale- og stemmeundervisning . Formålet med undervisning hos en logopæd er at du øver dine mundtlige talefærdigheder, samtidig med at du måske også har et kommunikationshjælpemiddel.

Undervisningen kan inddrage øvelser for at:

  • opnå mere tydelig tale​
  • opnå kraftigere stemme(føring)
  • udvide ordforråd
  • øve sætninger fra hverdagen for at blive mere selvhjulpen uden kommunikationshjælpemiddel
  • lære Tegn Til Tale som et supplement til at tale​​

​​Vejledning ​

​Vi tilbyder omfattende forløb og vejledning til både dig og dine pårørende. Dette inkluderer instruktion i brugen af kommunikationshjælpemidler, strategier for at fremme effektiv kommunikation og løbende opfølgning for at sikre, at løsningen fungerer optimalt.

Tværfagligt samarbejd​e 

Vores arbejde er baseret på et tæt samarbejde med andre faggrupper så som neuropsykologer,  syns- og hørekonsulenter. Dette sikrer en helhedsorienteret tilgang, hvor alle aspekter af dit liv og dine behov bliver taget i betragtning.

Udvikling 

Vi er engagerede i løbende forskning og udvikling inden for kommunikationsteknologi og metoder. Dette gør os i stand til at tilbyde de nyeste og mest effektive løsninger til vores borgere. 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden