Dette kursus giver en grundlæggende viden om søvn og søvnproblemer samt basale værktøjer til at ændre uhensigtsmæssige rutiner og derved bedre søvnen.
Kurset varer halvanden time og kommer omkring følgende:
- grundlæggende viden om søvn
- hvilke uhensigtsmæssige vaner og mønstre kan forstyrre søvnen?
- konkrete værktøjer og råd, som deltagerne kan arbejde videre med
Efter det korte søvnkursus vil mange være i stand til at ændre uhensigtsmæssige søvnmønstre ud fra den viden, de har opnået på dagen. Hvis det viser sig, at der er brug for yderligere rådgivning, tilbyder vi et opfølgende søvnkursus, hvor der også er mulighed for individuel rådgivning.
Undervisningen varetages af uddannede søvnvejledere, som desuden er erfarne hørekonsulenter, tilknyttet Kommunikationscentrets høre- og hjernerystelsesteam.
Der er ikke mulighed for individuel rådgivning på dette kursus, som er uden deltagerloft.
Vi kan hjælpe med at søge din kommune om at bevilge kurset, hvis det er relevant for dig. Ring til os på tlf. 45114600 for at høre om dine muligheder for at deltage.

Modelfoto: Colourbox