Gå til hovedindhold

Temaeftermiddag for pædagogisk personale om synsvanskeligheder

Vil du styrke dine faglige forudsætninger for at understøtte barnets/den unges udvikling? Temaeftermiddagen henvender sig til dig, der arbejder i et pædagogisk miljø med børn eller unge, der er tilmeldt Synsregisteret og følges af en synskonsulent fra Kommunikationscentret.
Tidspunkt Ikon
Dato: 17-09-2026
Tid: 13:00 - 16:30
Sted

Kommunikationscentret, Telegrafvej 5, opgang 1, 1. sal, 2750 Ballerup

​​​​

At inkludere og understøtte et barn eller en ung med nedsat syn i dagpleje, daginstitution, SFO eller klubtilbud, kan være en udfordrende opgave. Barnet/den unge har ofte særlige behov som følge af synsnedsættelsen.

For at understøtte udviklings- og læringsbetingelserne, er der behov for at personalet får viden om synsnedsættelsen og synspædagogik.​

Temaeftermiddagen vil give forslag til, hvordan hverdagen, materialer og aktiviteter kan tilrettelægges, så barnet/den unge opnår de udviklingsmæssige milepæle, og bedst muligt kan indgå i faglige og sociale sammenhænge trods synsnedsættelsen.

Målet er, at deltagerne styrker deres faglige forudsætninger og får kendskab til metoder, strategier og teknikker, der kan understøtte barnets/den unges udvikling og deltagelse.

Temaeftermiddagen henvender sig til dagplejere, pædagoger, medhjælpere, assistenter, terapeuter, støttepersoner og andre, der arbejder i pædagogiske miljøer med børn eller unge, der er tilmeldt Synsregisteret og følges af synskonsulent fra Kommunikationscentret.

​​​









Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden