​​

"Jeg har tinnitus" - nyt materiale til børn på 5-16 år

​Kender du et barn, som er generet af tinnitus? Vil du vide mere om, hvad man kan gøre for at gøre lyden mindre? Materialet rummer et forældrehæfte og tre bøger til børn. Frederik på 8 år har anmeldt en af dem. ​

Vent...

Ph.d. i audiologopædi, ​Susanne Nemholt fra Kommunikationscentret,​ er medforfatter på det første danske materiale, som giver handlemuligheder til at håndtere tinnitus hos børn og unge. Det er udgivet af Materialecentret og består af bøgerne ”Rosa og hendes lyd i ørerne – 5-8 år”, ”Jeg har tinnitus – 8-12 år”, ”Tinnitus – 12-16 år” samt det supplerende hæfte ”Forældrehæfte – børn og unge med tinnitus, 5-16 år”. 

Bogen, Jeg har tinnitus - 8-12 år, er netop blevet anmeldt af Frederik på 8 år i Dansk Audiologopædi​ #4/2021. Her er et uddrag fra anmeldelsen: 

"Bogen var god, fordi jeg kunne genkende ting fra min egen tinnitus, fx at det hjælper at høre andre lyde, at være ude i naturen, eller at lave noget sjovt. Så glemmer jeg min tinnitus. Min tinnitus forværres, når øret lukker til. Det kunne jeg også genkende. Bogen kommer med forslag til flere ting, som jeg vil prøve. Det næste skal være at lytte til en lydbog, når jeg skal sove. (...) Bogen har gjort, at jeg har fået snakket mere med min far og mor om min tinnitus. Jeg vil også vise bogen til min lærer, så hun får at vide, hvordan det er at have tinnitus." 

Materialet er udarbejdet som små bøger, som den professionelle kan introducere til barn og forældre i forbindelse med sin vejledning. Som professionel kan man også selv anvende materialet som støtte til samtale med barnet. Det er skrevet og godkendt af fremtrædende fagpersoner på det audiologopædiske område. Man kan altså være helt tryg ved, at der er lægefaglig enighed og godkendelse af indholdet i serien. 

Find bøgerne hos Materialecentret​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor