Nogle af jer, der ringer til Kommunikationscentret, har nedsat hørelse, er lydfølsomme eller har andre gener. I ringer måske, fordi I har brug for hjælp til at håndtere netop dette.
Tidligere er I blevet mødt af en standard ventetone, når telefonen var optaget. Vi har fået feedback og ved nu, at mange var generet af ventetonen. Derfor har vi komponeret et nyt stykke ventemusik, inspireret af naturen.
Musikken er rolig, men tilpas varieret til at man ikke falder i søvn. Prøv om I kan høre vandet, fuglene, harpen… og meld gerne tilbage, om den nye melodi er mere behagelig for øret.
Lyt til ventemelodien her